Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Sorter resultater:

Domaine Patrick Hudelot - "Les Ronciéres" Hautes Cotes de Nuits 2020

Denne vin er skabt af druer fra skråningerne ved Villars-Fontaine i Hautes Cotes. Stokkene er mellem 25-30 år. Der produceres vin med stor kompleksitet.
Vinen tilsættes ikke kommerciel gær. Det er den naturligt forekommende gær fra druerne, som starter gæringen, som i øvrigt tager op mod 3 uger. Vinen lagrer 15 måneder på fade. 

Domaine Patrick Hudelot blev ved navn først stiftet i 1980, hvor Patick overtog et domæne i Hautes Cotes de Nuits. Huset lavede middelmådig vin og havde siden 1950'erne produceret vin med egen etikette - før den tid solgte de al druemateriale. Efter Patrick overtog domænet, investerede han i udvikling af marker og kælder, og i 2000 valgte han at gå 100% økologisk. Hele hans filosofi er enkel. Vinen skal der ikke manipuleres med, og de bedste vine laves på de sundeste druer. Derfor er hans jord et ømt punkt. Meget kærlighed bliver lagt netop dér. Domænet besidder udelukkende jord i Hautes Cotes de Nuits,. 

 

349,00 DKK

Maison Louis Jadot - Coteaux Bourguignons Rouge - Bourgogne - Frankrig 2021

Dette er en flot, let og saftig rødvin, der byder på smukke karakteristika fra begge terroir. I bouqueten breder der sig en sommerlig aroma med masser af duft af hindbær, kirsebær og jordbær i skøn forening med duften af sommerblomster og et lille strejf af krydderurter. Smagen er læskende frisk med masser af smag fra modne røde bær tilsat lette krydrede nuancer.

Elegant, delikat og saftig. Coteaux Bourguignons Rouge Les Pétites Pierres fra den verdenskendte vinproducent Louis Jadot, er et enestående eksempel på, hvad den 'nye' Coteaux Bourguignons-appellation formår. Denne særlige appellation dækker stort set hele Bourgogne og Beaujolais. Den er skabt for at give vinmagerne i disse to hæderkronede vinområder mulighed for at skabe nye blandingsvine af de klassiske, lokale druer.

I dette tilfælde har Bourgogne-mesteren fra Côte d’Or taget Pinot Noir-druer fra sine vinmarker på de kalk- og lerholdige skråninger i Bourgogne og blandet dem med Gamay-druer fra gamle vinstokke dyrket på de granitholdige marker i Beaujolais.

Coteaux Bourguignons Rouges sommerlige friskhed gør den velegnet til f.eks. barbecue-marinerede grillretter, samt retter med grisekød, fjerkræ og pasta som hovedingrediens. Også en god, hjemmelavet italiensk inspireret pizza og fiskeretter, passer vinen til. Vinen er også en oplagt terrass- og sofavin, som bør nydes let afkølet.

1 flaske indeholder 75 cl. - 12,5% alkohol.

169,00 DKK 199,00 DKK (spar 30,00 DKK)

Domaine Albert Sounit Vieilles Vignes 

Smuk rubinrød Pinot Noir med dyb og intens duft af  karakteriseret kirsebær og mørke bær, især brombær, samt et fint peber noter. Kompleks og harmonisk smag med masser af sprødhed og frugtkarakter. Vinen er en lettere madvin, der anbefales til fjerkræ, svinekød, kalvekød og endda lettere hårvildt. Serveres i store glas ved 14-16 grader.

Druerne til Vieilles Vignes kommer fra Les Corbaisons, beliggende på plateauet syd for Buxy, omkranset af Montagny 1. Cru-marker mod nord og vest. Marken er beplantet med gennemsnitligt 40 år gamle Pinot Noir-stokke.Men også parceller op til  ca. 70 år gamle. Druerne høstes i hånden og sorteres omhyggeligt ved et sorteringsbord inden vinificering, så kun absolut sunde druer kommer i gæringskarret.

Den samlede ”cuvage” (vinificering i åben tank) varer ca. 3 uger: ca. 7 dages kold maceration (ca. 9°), hvor juicen optager frugt og farve fra de faste stoffer. Derefter ca. 8-10 dages alkoholgæring (25-28°) og efterfølgende ca. 2-4 dages efter maceration ved ca. 18-20°. Herefter hældes vinen på egefade, hvor den malolaktiske gæring(anden gæring) foregår, og lagringen på fad varer ca. 12–14 måneder. Der anvendes ca. 25% nye, franske egefade.

1 kasse indeholder 6 flasker af 75 cl 12,5% Alkohol

249,00 DKK

Domaine Patrick Hudelot - "Les Genévriéres" Hautes Cotes de Nuits 2020

Alle hans vine har lokalt fået kæmpe opmærksomhed. Vinene er dansende, de er friske og mineralske. Denne vin er også en næsten saltet, kalket og frugtrig vin, som er super læskende.

Domaine Patrick Hudelot blev ved navn først stiftet i 1980, hvor Patick overtog et domæne i Hautes Cotes de Nuits, som lavede middelmådig vin og siden 1950'erne havde produceret vin med egen etikette - før den tid solgte huset al druemateriale. Efter Patrick overtog domænet, investerede han i udvikling af marker og kælder, og i 2000 valgte han at gå 100% økologisk. Hele hans filosofi er enkel. Vinen skal der ikke manipuleres med, og de bedste vine laves på de sundeste druer. Derfor er hans jord et ømt punkt. Meget kærlighed bliver lagt netop dér. Domænet besidder udelukkende jord i Hautes Cotes de Nuits.

I marken er nærmest alt arbejde manuelt. Patrick benytter sig af en ret hård selektering, udelukkende de bedste druer bruges til hans vine. Naturgær og en macerationstid på ca. 14 dage. Vinen lagrer typisk ca. 12 måneder på eg.

299,00 DKK

Rully - Le Bas des Chénes - Albert Sounit - Bourgogne - Frankrig 2019

Rully – Le Bas des Chènes er præget af en delikat og elegant kirsebærfrugt, understøttet af subtile mineralske noter og en rank tanninstruktur. Vinen er smuk, harmonisk og harmonisk med masser af sprødhed og frugtkarakter. I bouqueten er den dyb, intens og fuld af mørke, røde bær.

Maison Albert Sounit har købt druer fra marken Les Chènes siden 2008. I 2013 købte vinhuset den 2 ha store mark, og som eneejer af parcellen kan den ovenikøbet kaldes Monopole. Jordbunden på den skrånende Les Chènes-mark består næsten udelukkende af kalk, hvilket bidrager til den fine frugt og elegante finesse, der kendetegner Rully Rouge – Le Bas des Chênes. Pinot Noir-vinstokkenes alder ligger omkring de 35 år, og takket være en kraftig beskæring er høstudbyttet holdt nede på omkring 40 hl pr. ha, for dermed at sikre en naturlig koncentration. Druerne er håndplukkede og gennemgår en sortering med efterfølgende afstilkning ved ankomsten vingården.

Vinifikationen starter med en nedkøling af druerne til ca. 9-10 grader, hvor druerne gennemgår en koldmaceration i 5-7 dage. Her ekstraheres de sarte frugtaromaer og farvepigmentet. Efterfølgende hæves temperaturen, og den alkoholiske gæring varer omkring 7-9 dage. Vinen macererer sammen med drueskaller og druekød i 3-4 dage, inden vinen hældes på fade og lagrer i 12 måneder. De anvendte fade, hvoraf 40 % er nye, er af forskellige størrelser; 228, 300 og 500 liter, for at balancere fadpræget i forhold til frugten i vinen.

Vingården hed oprindeligt Domaine Bernollin, og blev med sine 14 ha vinmarker i Montagny og Rully købt af Knud Kjellerup og hans Bourgognehus Maison Albert Sounit i 2005. Umiddelbart efter købet blev produktionen omlagt i respekt for miljøet. I dag foregår produktionen efter reglerne, der er omfattet af Agriculture Raisonée, med henblik på at bliver økologisk certificeret i løbet af de kommende år. På markerne anvendes der således udelukkende naturlig og økologisk gødning.

Maison Albert Sounit køber druer fra flere appellationer i Côte Chalonnaise. Disse druer høstes i videst muligt omfang af domænets høstteam, og alle druerne vinificeres på gården i Jully-les-Buxy efter samme filosofi som Domaine Albert Sounits egne druer. Alle druer til såvel Crémant de Bourgogne som druerne til hvide og røde Bourgogner høstes i hånden. Under gæringen anvendes der udelukkende druernes naturlig gær. Aftapning af husets hvide- og røde Bourgogner sker uden filtrering.

299,00 DKK

Maison Louis Jadot Cevrey-Chambertin 2020 - Bourgogne

Bourgogne

Det er et sandt patchwork af marker der udgør Côte de Nuits-Villages med 171 ha. marker med blå druer og 7 ha. med grønne druer. Der er 5 marker i alt, og 2 ligger i den nordlige del af Côte de Nuits: Fixin og Brochon, og tre i den sydligste: Prémeaux, Comblanchien og Corgoloin.

Maison Louis Jadot

Louis Jadot hører til blandt Bourgognes mest historiske og prestigiøse vinproducenter for både hvide og røde vine. Louis Henri Denis Jadot kom til Beaune fra Belgien i slutningen af 1700-tallet, og opkøbte en del vinmarker, bl.a. den legendariske monopol-mark ”Beaune 1. Cru Clos des Ursules”, som den dag i dag er en husets signaturvine. Maison Louis Jadot blev etableret i 1859.Vinhuset besidder i alt 150 hektar vinmarker, hvor af 70 hektar ligger i Côte d’Or. I dag betragter enkelte fejlagtigt Louis Jadot som en negociént, der opkøber druer hos lokale vinbønder, men op imod 70 % af vinene stammer imidlertid fra huset egne marker. At Louis Jadot i dag er et af de mest velansete vinhuse i Bourgogne må i allerhøjeste grad tilskrives, at de fornemme og lovpriste vine siden 1970 er skabt og profileret af den legendariske og karismatiske vinmager Jacques Lardière. Han gik på pension i 2012 og overlod pladsen til Frédéric Barnier, som med stor respekt for Lardières arbejde har taget arven og opgaven op. At samtlige vine produceres på et ekstremt højt niveau har blandt andet resulteret i, at Louis Jadots vine er repræsenteret på 19 ud af Frankrigs 27 trestjernede Michelin restauranter.

Vinen

Gevrey-Chambertin er den nordligste af de større kommuner i Côte de Nuits, med 26 1. Crus og 8 Grands Crus. Louis Jadot's Gevrey-Chambertin-vine er produceret af druer fra forlængelsen af skråningerne med Grands Crus'erne og 1. Crus'erne. Disse vinmarker varierer nok en del kvalitetsmæssigt, og ofte vil navnet på producenten være mere væsentligt at hæfte sig ved, end nogen andre steder i Bourgogne. Louis Jadot's vine er selvsagt af meget høj kvalitet og druerne kvalitetssikres for hver årgang. Mosten gærer 3 - 4 uger og fadlagrer der på 12 - 15 måneder. Jadots' Gevrey- Chambertin repræsenterer kommunens typiske karakteristika: dyb i farve, en multifacetteret symfoni af bær og bouquet udelukkende af rød frugt, tannin, struktur og lang, vedvarende eftersmag.

Vinifikation: Lagret 12-15 måneder på egetræsfade.

Smagenoter: Dyb i farve, en multifacetteret symfoni af bær og bouquet udelukkende af rød frugt, tannin, struktur og lang, vedvarende eftersmag.

Anbefales til: Lam, Mørkt fjerkræ, Kalv, Vildt, Okse, Fransk landkøkken

1 kolli indeholder 6 flasker á 75 cl. – 13,5

649,00 DKK

Chateau Moulin-á-Vent, Les Vérillats - Top 100 Winery 2020 , Wine & Spirits

94 point - Din Vinguide, 93 point - WineEnthusiast, 92 point - Le Revue Vin de France

Les Vérillats er en exceptionel, rig og koncentreret vin, der præcist udtrykker, hvad appellationen Moulin à Vent handler om: Terroir drevne vine med stor lagringsevne, dybde, kompleksitet og kraft, uden at det går ud over finessen og elegancen. Duften er fantastisk med lag på lag af modne sorte og røde bær. Dyb fyldig og rig på ganen med fornem mineralitet og en lang blød finish. Som Bourgogne guruen, Allen Meadows, udtrykker det, så er vinene fra Château du Moulin à Vent i klasse for sig, "...imposing wine and is not even remotely close to the fruity and exuberant Beaujolais of popular image."

Enkeltmark med over 65 år gamle stokke. En større del stilke med i fermenteringen. Mørk og let krydret næse, domineret af sorte bær. Blomme, lakrids, flint, urter og vanilje i sagen. Flot struktur og meget præcis i udtrykket. Lang afslutning."

369,00 DKK

Chateau Moulin-á-Vent, Le Camp de Cour Single Vineyard - Top 100 Winery 2020 Wine & Spirits

93 point - Decanter, 94 point - Wine Enthusiast, 93 point - Din Vinguide, 93 point - LE Revue Vin de France

Druerne til Le Champ de Cour høstes ved et udbytte på kun 27 hl/ha. Det resulterer i en tæt og koncentreret vin med et anstrøg af menthol, mørke bær og en markant mineralitet. Syreindholdet er forfriskende, og tanninerne er runde og elegante. Her får du en meget balanceret, struktureret og kompleks enkeltmarks Moulin à Vent af højeste klasse.

1 flaske indeholder 75 cl. - 6 fl. pr. kolli

399,00 DKK

Chateau du Moulin-á-Vent - Top 100 Winery 2020 Wine & Spirits

92 point Din Vinguide - 91 point Wine Enthusiast - 91 point La Revue Vin de France

Slottets Moulin à Vent i årgang 2020 byder på en intens næse med et touch af eg og en mineralsk, dyb og koncentreret smag, med en lang, kompleks finish. Som Bourgogne guruen, Allen Meadows, udtrykker det, så er vinene fra Château du Moulin à Vent i klasse for sig: "Imposing wine and is not even remotely close to the fruity and exuberant Beaujolais of popular image."

1 flaske indeholder 75 cl. - 1 kolli = 6 flasker.

249,00 DKK

Maison Louis Jadot Bourgogne Rouge Couvent des Jacobins 2021

Selve produktionsområdet for denne vin er sådan set hele Bourgogne. Cuvéen kommer fra et afbalanceret blend fra Côte d'Or, inklusiv Hautes Côtes de Beaune og Hautes Côtes de Nuits, Côtes Chalonnaise (Mercurey) og Auxerrois ( Irancy). Vinen fremstår ret kompleks, netop pga. af blendet fra de mange forskellige områder. Fra Côte de Nuits vil den typisk have sin ranke struktur og tannin, fra Hautes Côtes får den rig frugt og friskhed. Vinen er lagret delvist på ståltank - delvist på egetræsfade i 9-16 måneder, alt afhængig af årgang.

Det er meget typisk Pinot Noir, i stilen masser af rød frugt (hindbær, jordbær, ribs) i vinens ungdom, som vil udvikle sig til mere komplekse og sekundære aromaer over tid.

1 kolli indeholder 6 flasker á 75 cl. 

 

229,00 DKK 249,00 DKK (spar 20,00 DKK)

Maison Louis Jadot Cote de Beaune Villages 2020 - Bourgogne

Côte de Beaune-Village-appellation kan anvendes af alle Villages (byerne) i Côte de Beaune-området med undtagelse af fire og disse er: Aloxe-Corton, Beaune, Pommard og Volnay. Côte de Beaune Villages er generelt gode led mellem de regionale Bourgogne-vine og Crus-vinene.

Louis Jadot Cuvée'erne er hovedsalig fra Chorey les Beaune og Ladoix. Gæringen er så naturlig som muligt (vildgæring) i åbne kar på afstilkede druer, og undergår forholdsvis lang gæring, ofte mere end en måned, for at ekstrahere så megen aroma, farve og tannin som muligt fra druerne. Der efter lagrer vinen på egetræsfade 12 måneder. Dette er en ung og frugtig vin med aromaer af røde bær - hindbær, ribs, kirsebær og jordbær. Delikat og struktureret med bløde, dæmpede tanniner.

1 kolli indeholder 6 flasker á 75 cl.

315,00 DKK

Maison Louis Jadot Beaune 1. Cru 2017 - Bourgogne

1. Cru fra små vinmarker

Beaune 1. Cru er sammensat af forskellige 1. Crus fra små vinmarker som ”Tuvilains”, ”Pertuisots”, ”Szies” m.fl. - alle vinificeret af Louis Jadot. Gæringen, der foregår i åbne kar på afstilkede druer er så vild / naturlig som muligt og løber over ca. 33 dage, hvilket er forholdsvis lang tid. Dette skyldes, at Louis Jadot ønsker at ekstrahere så megen aroma, farve og tannin som muligt. De forskellige 1. Crus er vinificeret hver for sig og lagret på egetræsfad i ca.18 måneder. Det endelige sammenstik sker, efter vinifikationen er færdig.

Flot og elegant 1. Cru

Denne 1. Cru er elegant, med krop og fylde og flotte noter af røde og sorte bær og en del krydderi. Både tekstur og tannin er blød og afdæmpet, hvilket også gør, at vinen vil udvikle sig flot på flasken.

1 kolli indeholder 6 flasker á 75 cl. 

475,00 DKK

Domaine Mongeard-Mugneret Hautes Côtes de Nuits - Les Dames Huguettes 2020

Denne elegante Bourgogne er fremstillet på 100 % Pinot Noir fra parceller i Côtes de Nuits, nord for Beaune. Da vinen ikke stammer fra en af de berømte vinbyer i området, klassificeres den som Côtes de Nuits Villages – men den leverer stadig masser af karakter og kvalitet.

Fyldig og intens Pinot Noir
Vinen byder på mørke bær som solbær og brombær, krydderier fra Bourgogne og en intens syrestruktur, der giver både friskhed og dybde. Hautes Côtes de Nuits er et fremragende alternativ til de langt dyrere vine fra Côte de Nuits' mest prestigefyldte områder.

Terroir og produktion
Druerne kommer fra vinmarken Les Dames Huguettes, som ligger i baglandet af Nuits-St-Georges. Her består jorden af kalksten og Argoviansk mergel, hvilket bidrager til vinens finesse. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på ca. 35 år. I modsætning til den traditionelle metode i området, høstes druerne i hånden, afstilkes og lagres på brugte egefade. Resultatet er en vin med klassiske Pinot Noir-nuancer, men også dybde og kompleksitet til at udfordre den mere erfarne vindrikker.

Tradition og historie
Domaine Mongeard-Mugneret ligger i Vosne-Romanée, hjertet af Bourgogne mellem Beaune og Dijon. Familien har produceret vin her siden 1620, og i dag er det 8. generation, der driver ejendommen. Domainet råder over ca. 30 hektar fordelt på 35 forskellige appellationer og arbejder både med Pinot Noir og Chardonnay.

Servering og lagring
Denne vin passer perfekt til mellemkraftige retter eller som aperitif ved 12-14 grader. Den kan også udvikle sig flot ved lagring i 5-8 år.

En kasse indeholder 6 flasker (75 cl). Alkohol: 14 %.

399,00 DKK

Sorter resultater:

Vi anbefaler