Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Italien er verdens andenstørste vinland, og indtil omkring 1965 var de primært kendt for deres rødvine, men så kom også de italienske hvidvine på banen. De italienske vinmagere har tilegnet sig kunsten at lave hvidvine af høj kvalitet på baggrund af deres årelange ekspertise indenfor vinfremstilling. Hyppigt anvendte druetyper til italiensk hvidvin er Pinot Grigio, Sauvignon Blanc, Chardonnay, Garganega og Trebbiano.

 

Hos Næstved Vinkompagni finder du et bredt udvalg af italienske hvidvine af høj kvalitet fra så forskellige områder som Alto Adige, Trentino, Piemonte, Veneto, Marche, Toscana og Sicilien.

Sorter resultater:

Sartori - Marani - Bianco - Veronese - I.G.T - Italien 2021

  • Lavet på appassimento-metoden - hvorfor den er kendt som "Den Hvide Amarone"

  • Vinen er lagret både på stål og egetræsfade – hvilket giver en fantastisk harmonisk smag

  • En vaskeægte helårs vin der egner sig til terassen - og som hyggevin når det er mørkt og koldt

Vinen er produceret på 100% Garganega druer, der er dyrket på Sartoris egne marker i Veneto området. Druerne er håndplukket og omhyggeligt udvalgt.
Druerne tørres derefter i 40 dage - samme metode som man anvender til Amarone (bare kortere tid) og netop derfor kaldes Marani "Den hvide Amarone".

Satori Bianco Veronese er elegant, harmonisk vin i flot balance med en intens gylden gul farve, delikat bouquet af modne frugter og honning, tør, blød og frisk smag samt en behagelig lang eftersmag.

Vinen er specielt velegnet til smagfulde pasta- og fiskeretter samt lagrede oste.

1 kasse indeholder 6 flasker af 75 cl - 13,5% alkohol.

89,00 DKK 119,00 DKK (spar 30,00 DKK)

VITO Chardonnay Bag in Box 3 ltr. er fremstillet af Chardonnay druer fra Belice-dalen på det vestlige Sicilien, hvor den erfarne Scipione Giuliani har fremtryllet en velskabt hvidvin med flot balance og stor umiddelbar drikkeglæde.

Vinen fremstår smukt strågylden, frisk og frugtig med duft- og smagsnoter af citrus, tropefrugt og en anelse fedme i smagen og med renhed, der er særdeles god for prisklassen.

Mens et bredt udvalg af fiskeretter er oplagte valg til at ledsage vinen, er det også værd at prøve VITO til en Ceasar salad, pizza, stegt kylling eller bare et glas i solen. VITO nydes bedst ved en serveringstemperatur på 8-11°.

En kolli indeholder 4 boxe á 300 cl - Bemærk: 3 liter svarer til 4 flasker vin.

149,00 DKK 179,00 DKK (spar 30,00 DKK)

 

Montalto Cataratto - Viognier - 3 Liter Bag-in-Box - IGT - Sicilia - Italien

Druen Cataratto  bidrager med frisk og tør citrusfrugt med en blomstret personlighed, mens druen Viognier, her i denne let fadlagret version, leverer fedme, kompleksitet og aromaer af pære, tropiske frugter som melon med undertoner af vanilje. Resultatet er en tør og frisk vin med en vellykket blanding af friskhed og fylde.
Nyd vinen til de lettere frokostretter, som aperitif eller til fjordrejer, skaldyr, sommersalater eller som basisudrustning til sommerhuset, båden, eller haven.

 

En colli indeholder 4 boxe á 300 cl. 13 % alkohol. Bemærk ved fragt - 3 ltr. svarer til 4 flasker vin.
 

Montalto-familien har gennem fem generationer dyrket vin på den sicilianske sydvestkyst nær Marsala, hvor milde briser fra Middelhavet tilfører markerne en smule fugt og holder kysten tempereret. Den lokale Cataratto-drue dyrkes side om side med indførte druetyper og bidrager til spændende vine, hvor den her danner par med den kendte Chardonnay drue.

De seneste års massive investeringer i reetablering af vinmarkerne og indførelsen af moderne teknologi har betydet et enormt kvalitetsspring for øens vine, der ikke længere er tunge, oxiderede og alkoholrige. Montaltos Cataratto/Chardonnay demonstrerer, at stedbundne druetyper i hænderne på dygtige ønologer kan præstere fantastisk gode vine til prisen.

139,00 DKK 159,00 DKK (spar 20,00 DKK)

ILatium - Morini - Campo Le Calle - Soave 2021

Vinen er dejlig blomstrende frisk duft af grønne eksotiske frugter, fulgt op af sprød, saftig og fyldig smag.

Vinen behøver ikke dekantering, men man vil dog opleve af den udvikler sig i glasset. Nyd gerne vinen i store glas ved 10-12 grader.

Passer perfekt til fyldige retter med fisk (eksempelvis laks) og lyst kød, til risotto - eller prøv den til paella, tapas samt ikke alt for stærke oste.

Druerne til denne Latium kommer fra husets egen vinmark, Campo Le Calle, i Illasi, der er beliggende i ca. 200 meters højde, hvor jorden er meget kridt og lerholdig.

Druerne håndplukkes nænsomt i midten af oktober måned. Herefter tørres druerne let i bakker i ventilerede rum i 15 – 20 dage, inden de afstilkes og presses blidt. Mosten gæres derefter under temperaturkontrol ved 15 grader i ståltank i 20-25 dage. Vinen stabiliseres og lagres nu, inden den tappes på flaske og lagres endnu nogle måneder, inden den frigives.

En kasse indeholder 6 flasker af 75 cl. - 13,5% Alkohol.

For mere information, besøg dette produkts hjemmeside.

129,00 DKK 159,00 DKK (spar 30,00 DKK)

Banfi - La Pettegola - Vermentino - Toscana - Italien 2020

Banfi La Pettegola er produceret af 100% Vermentino druer fra vinmarker i Bolgheri på den Toscanske kyst. Lagring har udelukkende været på ståltanke, hvor gæringen er foregået ved lave temperaturer (13-15°C) for at bibeholde, så megen frisk frugt som muligt i vinen.

Det er en elegant hvidvin med en flot lysegul farve og en delikat, frugtrig duft med noter af grapefrugt, abrikos, blomster og salvie. Den har en fyldig, frisk og velafbalanceret frugtsmag samt en behagelig eftersmag.

Vinen anbefales som aperitif, til lyst kød, grillet fjerkræ og salater.

En kasse indeholder 6 flasker af 75 cl. - 13% Alkohol.

119,00 DKK 149,00 DKK (spar 30,00 DKK)

Fiordiligi Grillo Sicilien DOC - Baglio Assuli - Sicilien, Italien - ØKO

En spændende vinregion

Sicilien har gennem århundreder været stærkt påvirket af andre kulturer. Der er indflydelse fra fønikerne, grækerne, romerne og araberne, så Siciliens vinkultur er gammel. I Homers Odysse, drikker Odysseus kyklopen, Polyfem, beruset i vin før han blænder hans øje og dermed kan undslippe. I romertiden var sicilianske vine som Mamertinum, Tauromenitanum og Populatum værdsat for deres kvalitet.

Siciliansk kvantespring

Sicilien har de seneste 10 år udviklet sig fra at være et af Italiens centre for ”bulkvin”, til at være et eldorado af innovative nye vinejendomme. Øen har rejst sig til at være en af de mest spændende vinregioner i Europa, takket være en interessant kombination af rigeligt med solskin, stor variation i topografi og jordbund, samt de gode indfødte druer.

 

Assuli, Baglio – Caruso familiens stolthed

Assuli er sicilianske dialekt for ”Al Sole” som kan oversættes til ”under solen”.  Familien Caruso med Nicoletta, Roberto og Michele regerer på ejendommen der er en smuk 4 længet ejendom beliggende i det vestlige Sicilien, nord for Mazara del Vallo og stik øst for Marsala. Assuli’s 130 hektar, som kun delvist er beplantet med vinstokke, ligger fordelt på mange parceller med forskellige mikroklimaer og geologi. De ligger fra 100 til 600 meter over havet og denne store spredning giver optimale betingelser for både sprøde hvidvine og saftige og spændstige rødvine. Assuli satser på de spændende indfødte druesorter, såsom Nero d’Avola, Perricone, Grillo, Zibibbo, Lucido og Inzolia. Vinmager er Lorenzo Landi der har forestået både det kæmpe løft af kvalitet og overgangen til certificeret økologisk vindyrkning og vinifikation. Alle vine fra og med 2019 årgangen er certificeret økologiske.

 

Fiordiligi – økologisk Grillo fra øverste hylde

Denne 100 % Grillo er høstet i første halvdel af september på vinmarker ca. 200 – 250 meter over havet. Markerne har her masser af kalksten i jorden og en meget stor andel mineralsk materiale. Vinifikationen er det mest skånsomme man kan tænke sig. Pressen er bløde membraner og klaringen er ved tyngdekraft. Gæringen sker langsom ved kun 16- 17 grader i rustfri ståltanke, hvor vinen ligger ”sur lie” i 4-5 måneder og herefter tappes. Vinen frigives først 2-3 måneder efter tapning.  Farven er strågul med friske grønne elementer. I næsen finder du forskellige citrusfrugter med et strejf frisk ananas. Vinen har en forrygende fin forfriskende syre

125,00 DKK 139,00 DKK (spar 14,00 DKK)

Sorter resultater:

Italien har siden 1963 opdelt de bedste vine i to kvalitets klassifikationer: DOC og DOCG – der sikrer en vis kvalitet og overholder specifikke regler i forhold til druesammensætning, udbytte, ekstrakt, syre og alkohol. Dertil kommer to kategorier som falder under EU's bordvin: VdT (Vino de Tavola) og IGT (Indicazione Geografica Tipica).

 

Italien har 20 vinregioner, hvor de bedste er Veneto med bl.a. Valpolicella, Piemonte, Toscana og Puglia. Der er en rød tråd mellem mad og rødvin/hvidvin i Italien, og de mange vinregioner er opstået på grund af den lokale madkultur, der hersker i de enkelte regioner.

Vi anbefaler
Update cookies preferences