Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Er du på udkig efter en uforglemmelig smagsoplevelse i form af en tysk hvidvin, så kan vi varmt anbefale et kig på vores sortiment.

Hos Næstved Vinkompagni kan vi byde på et varieret sortiment af nogle af Tysklands flotte, flotte hvidvine og vi mon ikke vi også har én, der passer til lige dig!

Vi fører bl.a. vine fra Rheinhessen, Rheingau, Pfalz og Baden - og så selvfølgelig fra Mosel, hvorfra Karlsmühle leverer klassiske, liflige Mosel-vine.

Uanset hvad du søger, er vores sortiment af tysk hvidvin bestemt værd at se nærmere på. Kunne du tænke dig at høre mere om særlige produkter, er vi altid glade for at høre fra dig.

Sorter resultater:

Karlsmühle - Kaseler Nies'chen - Riesling - Spätlese - Tyskland 2021

I duft og smag finder du en herlig, ren Riesling-aroma, der fungerer som katalysator for markens mineralske komponenter, der her består af gråskiffer. Grønne æbler og fersken med lidt røde bær og et krydret element i retning af kanel. Sødmen er præsent, men den er så absolut ikke anmassende og vinen har ekstrakt nok til et langt liv på langs.

Den er superb til f.eks. kammuslinger (evt. glacerede i en bisque), en kraftig chili-ret eller til sushi, hvor wasabien nemt tager magten fra selv den bedste tørre vin, ligesom den passer rigtig fint til en frugtbaseret dessert, hvor sødmen ikke er for intens.

En kasse indeholder 6 fl. af 75 cl. - 7,5% alkohol.

Der findes fortsat rigtig mange fordomme om tyske vine med sødme. Fordomme, der stammer fra markedets allerbilligste vine, som ingenlunde yder landets fornemme vintradition nogen retfærdighed. For når de halvtørre til søde vine er bedst, så hører de til blandt verdens største vine. Og når det så er sagt, ja så er det mere end svært at finde andre steder i verden, der kan levere tilsvarende kvalitet for pengene. 

Weingut Karlsmühle er beliggende i Ruwer, hvorfra vinene er mindre blomstrede i stilen end i Mittelmosel med en kraftigere frugt og tydelig mineralitet. Weingut Karlsmühle laver både tørre og søde vine fra godt 12 hektar marker, hvis undergrund består af et dybt lag skiffer med nedbrudt skiffer i toplaget.
Trods områdeangivelsen 'Mosel' på denne vin, så stammer al vinen fra egne marker i Ruwer.

129,00 DKK 149,00 DKK (spar 20,00 DKK)

Karlsmühle - Riesling - Feinherb - Tyskland 2019

Duft og smag i denne Riesling har elementer af lime, citron, gule blommer, grønne æbler og med en lækker mineralitet fra den skifferholdige undergrund. Her er præcis den unikke kombination af intensitet og lethed, som kun Riesling fra Mosel-distriktet besidder - en egenskab, der ofte resulterer i, at flasken tømmes i en rasende fart!

Vinen er ekstremt alsidig. Super som aperitif til sommerens havesammenkomster, dejlig til røget laks, råmarineret fisk og sushi, til lette retter med kylling og lyst kød eller som et fantastisk match til et stærkt chilikrydret, asiatisk inspireret måltid og bedst serveret ved en temperatur omkring 6 til 8 grader.

En kasse indeholder 6 fl. af 75 cl. - 11,5% alkohol.

"Feinherb" er helt lavpraktisk et andet ord for "Halbtrocken", eller halvtør. En Riesling, der byder på en anelse restsukker i den færdige vin. Restsukker, der holdes fornemt i skak af en frisk syre.

Weingut Karlsmühle er beliggende i Ruwer, hvorfra vinene er mindre blomstrede i stilen end i Mittelmosel med en kraftigere frugt og tydelig mineralitet. Weingut Karlsmühle laver både tørre og søde vine fra godt 12 hektar marker, hvis undergrund består af et dybt lag skiffer med nedbrudt skiffer i toplaget.
Trods områdeangivelsen 'Mosel' på denne vin, så stammer al vinen fra egne marker i Ruwer.

79,95 DKK 99,95 DKK (spar 20,00 DKK)

Nik Weis Mosel - Urban - Riesling - Mosel - Tyskland

Urban Riesling er åbningsnummeret fra Nik Weis. En easy-to-drink-Riesling, inspireret af den urbane livsstil i verdens metropoler, der let kan anspore til et ukompliceret glas vin i gode venners lag. Når som helst, hvor som helst og om nødvendigt døgnet rundt. At det overhovedet er muligt at kombinere storbylivsstil med noget så landligt og idyllisk som Mosel, skyldes ene og alene Riesling-druens mangefacetterede og versatile væsen. Ingen anden drue formår jo som Riesling at balancere høj citrusagtige syre med frugtrig restsødme,. Af samme indlysende årsag har Riesling vundet fans overalt i verden. Urban Riesling er en ærlig og ligefrem Moselvin, der er tro mod sit ophav. I både duft og smag byder den på komplekse, florale noter med en fin underliggende mineralitet. Vinens syre og moderate restsukker mødes i en skøn harmoni, der gør vinen til en yderst alsidig og indsmigrende nydelse.

Anbefales til kylling, lys og mager fisk, mad med citrus, sushi og flødebaseret retter.

1 kasse indeholder 6 flasker af 75 cl. - 11% alkohol.

129,00 DKK

Gröhl - Nierstein - Riesling - Trocken - Tyskland 2020

Niersteiner Riesling “Roter Hang” er lig med tysk vinkultur. Vinmarkerne stortrives på denne unikke placering ved Rhinen. Jordbunden er omkring 280 millioner år gammel og består af rød ler og sandsten. Optimale forhold for druesorten Riesling. Saftigt, modenhed og flot mineralietet.

Vinen er lavet på 100% Riesling

119,00 DKK

Gröhl - Scheurebe - Rheinhessen - Tyskland

Lækker, elegant, masser af sødme og frugt. Perfekt som terrassevin eller en skøn dessert.

Vinen er lavet på 100% Scheurebe.

1 kasse indeholder 6 flasker af 75 cl. - 10% alkohol.

99,00 DKK

Masterpice - Johannes Hörner - Blanc de Noir - Trocken - Pfalz - Tyskland 2020

Det er en delikat, frugtagtig, fyldig og let krydret ”Blanc de Noir” med en virkelig stærk karakter, og en lang eftersmag.

For Johannes Hörner er det hele tiden målet, at få det bedste ud af hans druer, nogle gange ved at gå ukonventionelle veje. Og det har han netop gjort i dette tilfælde.
På Cabernet Sauvignon har han skabt en utraditionel hvidvin. Det er ikke nogen helt nem opgave, men det er virkelig lykkedes til perfektion, og vi er ret vilde med vinen selv.

1 kasse indeholder 6 flasker af 75 cl. - 12,5% alkohol.
 

149,00 DKK

Riesling - Spätlese - Trochen - Johannes Hörner - Pfalz - Tyskland 2020

 

149,00 DKK 169,00 DKK (spar 20,00 DKK)

Sauvignon Blanc - Trocken - Johannes Hörner - Pfalz - Tyskland 2020

Den hvide Loire drue overbeviser som Pfälzer version med fejlfri frugt, enorm friskhed, aromatisk smag og sprødt bid. Cool og frugtagtig på samme tid, med moden, velintegreret syre/surhed, det giver en meget dyrere Sancerre eller Pouilly-Fumé konkurrence. En moderne Pfalz-hvidvin uden moderigtigt "flipperi". Nyd denne vidunderlige vin sammen med fisk, hvidt kød og især - når det er tid til asparges, fjerkræ, fisk, svinekød, skaldyr, ost og pasta.

Johannes Hörner er en yderst talentfuld ung vinproducent, der hurtigt har vendt den familieejede vingård i Knöringen nær Landau til et af de mest interessante producenter i Pfalz. Ud over de klassiske druesorter som Riesling og Pinot Blanc fokuserer Johannes Hörner også på Sauvignon Blanc. 

1 kasse indeholder 6 flasker af 75 cl. - 12% alkohol.

99,00 DKK

Spätburgunder - Trocken - Johannes Hörner - Pfalz - Tyskland 2020

Serveringstemperaturen bør ikke overstige 16 grader. I sommermånederne kan det være en ren fornøjelse at drikke denne vin ved kølskabstemperatur. Vinen er velegnet til ikke for krydrede retter med kylling, lyst kød eller en dejlig charcuteri tallerken.

Johannes Hörner lykkes her med at skabe en virkelig elegant Spätburgunder (Pinot Noir) med masser af mineralske toner. Vinen er gæret og lagret på rustfrie ståltanke og har således bevaret den fine frugtkarakter med en livlig og parfumeret aroma af mørke frugter. Et særdeles charmerende glas vin med den velkendte lille sarte frugtsødme, som man ofte finder i tysk Pinot Noir. 

1 kasse indeholder 6 flasker af 75 cl. - 13,5% alkohol.

99,00 DKK

August Kesseler - Steinmorgen -Erbacher - Riesling - Tyskland 2020

Denne Riesling har en klar og indbydende farve i glasset, en super lækker frugtig bouquet af pære, citrongræs og æble. Vinen har noter af gule frugter, som har lidt touch af lækker moden pære og citrongræs, saftig grape samt lidt hvid peber. Disse ting sammensat giver en dejlig forfriskende smag og følelse i munden.

1 kasse indeholder 6 flasker af 75 cl. - 12% alkohol.

99,95 DKK 219,00 DKK (spar 119,05 DKK)

August Kesseler - Sandgrub - Kiedricher - Riesling - Tyskland 2021

Fantastisk frugtsmag, delikat og fuld af friskhed i munden.

1 kasse indeholder 6 flasker af 75 cl. - 13% alkohol.

99,95 DKK

Riverstone - Grauburgunder - Weingut Gunderloch - Rhein - Tyskland 2021

Riverstone er lys citrongult i glasset. Næsen afslører krydderier, vinens mineralske karakter, samtidig kommer de for Grauburgunder's typiske gule frugtaromaer som modne abrikoser, fersken og pære. I smagen er der fyldige frugtaromaer, nøddeagtige toner samt en lille fin note af smør. Flot friskhed helle vinen igennem og en lang afslutning med flot ren syre.

1 kasse indeholder 6 flasker af 75 cl. - 12% alkohol.

119,00 DKK 139,00 DKK (spar 20,00 DKK)

Johannes Hörner - Riesling - Trocken - Spätlese - Tysk 2020

Johannes Riesling Spätlese er en dejlig riesling lavet på sent høstede druer. Dette giver en mere koncentreret vin i forhold til den almindelige Riesling.

Det er en udpræget madvin som egner sig godt til sushi og krydrede asiatiske retter samt karryretter.

1 kasse indeholder 6 fl af 75 cl. - 12,5% alkohol.

149,00 DKK

Knebel - Riesling - Feinherb - Tyskland 2021

Dette er Knebels mest ydmyge halvtørre/halvsøde riesling, men niveauet er vanvittigit højt allerede her.

Weingut Knebel er et familiebrug med 7 hektar vinmarker på svimlende stejle marker omkring Winningen i Mosel, hvor der laves håndlavet vin i referenceklassen, hvilket bekræftedes med indlemmelsen i VDP i 2017 (...den med ørnen...).

Knebel laver alle vintyper fra knastør til ædelsød med usvigelig sikkerhed – også denne feinherb; en term der vel bedst kan oversættes off-dry. Idéen med typen er, at den til tider barske syre balanceres af en lille frugtsødme, så helheden fremstår harmonisk resulterende i en vin, der kan bruges både til salt mad såvel som til hyggevin.

Her er alt håndarbejde, hvilket er en selvfølge for dem, der har set markerne; de ligner mest af alt lodrette bjergvægge. Det er ikke alene en fysisk udfordring at lave vin her fra: det er afsindigt omkostningstungt at lave vine fra et så fjendtligt landskab. Ikke desto mindre leverer vinene stadig god value-for-money. Der er siden 2012 hverken anvendt herbicider eller kunstgødning.

Denne riesling feinherb er hovedsageligt lavet af druer fra den stejle del af Winninger Domgarten, der ligger lige over Winningen mellem Brϋckstϋck og Hamm.

Vinen passer perfekt til den syrefaste, slanke årgang 2021, så restsødmen maches til perfektion i en svævende, aromatisk og ubesværet velsmagende stil.

I sin ungdom er den udfarende aromatisk, floral, med stor spændstighed i forholdet mellem frugt og syre og hvalpet på den helt rigtige måde. Spontangæringsaromaerne giver en smule bredde/fyldefornemmelse i en særdeles helstøbt ballerinavin, der kun kan laves i Tysklands nordlige vinområder.

Knebel Riesling Feinherb smager forrygende nu, men den vil også kunne ligge i en rum tid.

1 flaske indeholder 75 cl. - 10,5% alkohol.

149,00 DKK

Sorter resultater:

Vi anbefaler