Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Østrig er som udgangspunkt et hvidvinsland, da der er hvide druesorter på mere end to tredjedele af de samlede vinarealer, men rødvinene vinder mere og mere indpas for hvert år. Østrigske hvidvine produceres primært på den nationale drue Grüner Veltliner samt på Welschriesling og Riesling – det er oftest hvidvine i den tørre ende i stil med de tyske vine blot med mere fylde. Det østrigske klima kan have hårde vintre og varme, tørre somre, overraskende nok er de varmere end Frankrigs. Nedbøren varierer på tværs af landet og langt de fleste vinmarker befinder sig i den østlige del af Østrig, længst væk fra bjergene og skiturismen.

Det er ikke så ofte, at man finder østrigske vine herhjemme, hvilket skyldes, at østrigerne selv konsumerer 70-80 % af vinproduktionen, der i forvejen ikke er særlig stor. Vi har fundet nogle gode østrigske hvidvine af høj kvalitet fra Geyerhof, der har dyrket markerne økologisk siden 1988. Geyerhof er godt på vej til at etablere sig blandt Østrigs elite.

Sorter resultater:

Grüner Veltliner Wachau Federspiel Weingut Josef Fischer

René Langdahl i Gastro: "Jeg har tidligere smagt enkelte vine fra huset, men domænet i Rossatz på sydsiden af Wachau smurte mine smagsløg med grüner veltliner og riesling i østrigsk eliteklasse..."

Grüner Veltliner druerne til denne Wachau Federspeiel høstes fra forskellige parceller i regionen Wachau, alle fra stokke der er minimum 25 år gamle. Gæringen starter spontant i ståltanke og varer cirka 4 uger. Efterfølgende lagres vinens på bærmen til den filtreres og tappes på flaske i februar måned. Her er der tale om en ærketypisk Wachau Federspiel-vin, med noter af saftige pærenoter, antydninger af kvæder og appelsiner, modne gule æbler og vilde urter. Den er velafbalanceret, koncentreret og udmærker sig ved sine nuancerige karakterer. Perfekt til salater, grøntsager, pastaretter eller fisk. 

Wachau – unik terroir og kølig brise fra Donau

Wachau er en berømt vinregion beliggende i det vestlige Østrig, langs Donau-floden. Det er et UNESCO World Heritage Site og er kendt for sin naturskønne skønhed og fremragende vinproduktion. Wachau-regionen strækker sig over omkring 33 kilometer langs floden og dækker et område på cirka 1.350 hektar vinmarker.  Klimaet i Wachau er præget af den varme sommersol og den kølige brise fra Donau-floden. Dette kombineret med den unikke terroir, der er præget af løss, skifer og primært stenet jord, skaber optimale vækstbetingelser for vinstokke. Denne kombination af klimatiske og geologiske forhold resulterer i høj kvalitet af druer og velsmagende vine.

 

En særlig egenskab ved Wachau-regionen er systemet med vinklassifikation, der er baseret på modenhedsniveauet af druerne ved høsten. Der er tre klassifikationer: Steinfeder, Federspiel og Smaragd. Steinfeder-vinene er lette, friske og perfekte som aperitifvine. Federspiel-vinene er mere komplekse og fyldige og passer godt til mange retter. Smaragd-vinene er de mest eksklusive og intense, ofte med stort lagringspotentiale.

Weingut Josef Fischer – i takt med naturen

Josef Fischer (eller "Joe", som han bliver kaldt for at skelne ham fra sin far - også Josef) og hans familie driver vingården som kan dateres tilbage til 1898, med stor lidenskab og engagement for at opretholde regionens traditioner og fremstille vine, der afspejler områdets unikke terroir. De dyrker deres vinmarker med stor omhu og bruger bæredygtige og biodynamiske metoder for at bevare jordens sundhed og miljøet.

 

Vingården har 11,5 hektar vinmarker, der ligger på stejle skråninger langs Donau-floden. Disse vinmarker drager fordel af det gunstige mikroklima og den varierede jordbund i området. Druerne håndplukkes omhyggeligt ved høsten for at sikre, at kun de bedste druer bruges til vinproduktionen. Med sin splinternye kælder (bygget i 2018) giver det Joe mulighed for at arbejde så nænsomt og skånsomt som muligt med så lidt indgriben som muligt under vinfremstillings- og lagringsprocessen, hvilket betyder, at alle gæringer starter spontant, og Smaragd-vinene tappes ufiltreret, når de er klar.

Grüner Veltliner Wachau Federspiel – ren, elegant og rig på nuancer

Grüner Veltliner druerne til denne Wachau Federspeiel høstes fra forskellige parceller i regionen Wachau, alle fra stokke der er minimum 25 år gamle. Gæringen starter spontant i ståltanke og varer cirka 4 uger. Efterfølgende lagres vinens på bærmen til den filtreres og tappes på flaske i februar måned. Her er der tale om en ærketypisk Wachau Federspiel-vin, med noter af saftige pærenoter, antydninger af kvæder og appelsiner, modne gule æbler og vilde urter. Den er velafbalanceret, koncentreret og udmærker sig ved sine nuancerige karakterer. Perfekt til salater, grøntsager, pastaretter eller fisk.

1 kolli indeholder 6 flasker á 75 cl. – 12,5% alkohol

149,00 DKK 169,00 DKK (spar 20,00 DKK)

Gruber Röschitz - Beerenauslese - Chardonnay - Østrig

Denne unikke Beerenauslese produceres udelukkende i år med særlige klimatiske betingelser. Det er den næstsødeste kategori efter den endnu mere sjældne Trockenbeerenauslese. Druerne til denne vin er håndhøstet fra 30 – 40 år gamle vinstokke i markerne Galgenberg og Hinterholz. Du får her en økologisk smagsoplevelse i særklasse. Tropiske frugter vælter op. Her er honning, figen og appelsinskal. Sødme, men også frisk i frugten. Silkeblød og balanceret. Det er nektar.

1 flaske indeholder 37,5 cl. - 11% alkohol

249,00 DKK

Wagentristl Chardonnay Leithaberg, Østrig

93 point & 1. platz - Falstaff Burgunder Trophy

Druerne til denne stilsikre Chardonnay kommer fra DAC området Leithaberg i den nordlige del af Burgenland, og lige nord for den store Neusiedler See.  Området med de godt 30 år gamle vinstokke er bakket og beliggende i 150 – 350 meters højde. Undergrunden er domineret af  og udbytterne er til den lave side.

Chardonnay druen stortrives i kalksten og skifer og er allerbedst når sensommeren ikke er for varm. Normalt høstes fra midt til sidst i september og alt høstes i hånden. Druerne afstilkes og presses nænsomt hvorefter gæringen forløber spontant på egefade på 500 – 1500 liter. Vinen filtreres en smule inden vinen lagrer i 8 måneder på samme type fade. Denne Chardonnay udtrykker det unikke terroir og mikroklima i Leithaberg til perfektion. Frugten er finesserig og med den krydrede mineralitet er den en enestående Leithaberg ambassadør. Duften er inviterende med modne, gule eksotiske frugter.

Smagen rummer delikat ristede krydderier. Den føles fyldig og med en frugtig og spændende åbenhed. Mineraliteten er delikat og godt afstemt, så vinen fremstår usædvanligt helstøbt og appetitlig. Server ved 11-12 grader og find dine bedste Bourgogneglas frem.

Burgenland

Østrig’s signaturdrue er med rette den alsidige og appetitlige Grüner Veltliner, men de seneste år er de spændende røde vine kommet i manges søgelys. Og det gælder specielt de røde vine der kommer fra Burgenland, det østligste vinområde i Østrig. Helt oppe mod Ungarn.

Modsat alle andre vinområder i Østrig, produceres her mere rød end hvid. Den vigtigste drue er Blaufränkisch, som her hos Weingut Wagentristl leverer sit fulde potentiale. Andre efterspurgte vine fra Burgenland er Pinot Noir, som dog kun udgør ca. 2 % af arealet.

Chardonnay og Weisserburgunder er de vigtigste hvide druer. De vigtigste vinmarker er Kreideberg, Leithaberg og Reisbühl. Dyrk evt. også den ædle Beerenauslese fra Wagentristl.

Weingut Wagentristl

Weingut Wagentristl ligger i den nordligste del af Burgenland, lige vest for Neusiedler See og har været i familiens eje siden 1888, hvor Johann og Julianna Wagentristl lagde grundstenen til en af de bedste producenter i området. Siden 2014 er det Emma og Rudolf (Rudi) Wagentristl der står i spidsen og de producerer i alt kun ca. 35.000 flasker til hele verden. Alle fra egne marker. Rudi er til rene linjer og klar tale og det skinner igennem i vinene fra Wagentristl, hvilket skinner igennem i vinene der alle er karakterfulde, usminkede og utroligt velbyggede og balancerede. Rudi’s motte er: ”You should only make something new, when you can make it better”.

1 kolli inderholder 6 flasker á 75 cl. - 13% alkohol

149,00 DKK 179,00 DKK (spar 30,00 DKK)

Sorter resultater:

Vi anbefaler