Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Vegansk vin

Umiddelbart skulle man tro, at al vin er vegansk – vin er jo ’bare gæret druemost’. Men tilsætning af animalske produkter til vinen er dog en helt normal praksis. Det er dog ikke en kendsgerning, som alle forbruger er bekendt med og samtidig afholder dét faktum nogle veganere fra at drikke vin.

Vine, der er vegansk certificerede må ikke have tilsætning af produkter, der stammer fra dyr og traditionelt har man klaret vine med traditionelle klaringsmidler baseret på æg (albumin), fisk (isinglass) eller mælk (kasein), hvilket ville diskvalificere vinene i forhold til vegansk certificering. Klaringen har til formål at binde tørstoffer og urenheder i vinen, som bundfældes og kan filtreres fra før aftapning.

Men i dag findes der flere muligheder for at undgår animalske klaringsmidler, f.eks. bentonit, som er udvundet af ler. Nogle producenter vælger også at undgå de animalske klaringsmidler ved simpelthen at forlænge lagringen, hvorved flere urenhed udfældes af sig selv.

Meget passende er de første vegansk certificerede vine i vores sortiment mousserende, for det veganske alternativ er vel værd at fejre!

Sorter resultater:

Vilarnau - Cava - Brut - Reserva - Spanien

Duft og smag bærer præg af de to hovedelementer, nemlig Macabeo-druen, der giver den elegante frugtighed med sin aroma af grønne æbler, mens vinifikations- og lagringsaromaer er den anden grundpille i vinen. I både duft og smag fornemmes den kødfulde modenhed fra druerne, der balanceres af en god syreprofil og en konstant strøm af fine bobler. Samme modenhed gør også, at vinen ikke fornemmes støvende, men blot behagelig tør!

Vilarnau Cava Brut er via en lang lagring drikkeklar ved frigivelse, hvor den ikke blot er selvskreven som det oplagte valg til velkomstdrink, men faktisk også er den bredest anvendelige madledsager, man kan forestille sig. Nydes af ikke for små glas ved en temperatur på 7-10° som aperitif - eller til fisk og skaldyr, ost, cremede supper, et væld af retter med svin og fjerkræ og SELVFØLGELIG til tapas.

Hér får Du en kvalitets Cava, lavet af klassiske Cava-druer, nemlig Macabeo (50%), Parellada (35%) og Xarel.lo (15%), der efter vinifikationen lagres ca. 14 måneder før frigivelse; en fordyrende foranstaltning i forhold til minimumskravet på 9 måneder, der dog belønner den tålmodige med ekstra kompleksitet og finere bobler.

Cava Vilarnau er økologisk og vegansk.

1 kassse indeholder 6 flasker af 75 cl. - 11,5% alkohol.

Med udgangspunkt i 15 hektar af Sant Sadurní de Anoias højest beliggende marker og et nyt vineri, Finca Can Petit med de ubetaleligt smukke Montserrat-bjerge som baggrundskulisse, skaber den erfarne chef-ønolog, Damià Deàs Gual, en imponerende serie af Cavaer. Vinene udviser balanceret modenhed i druematerialet og vinmagerens dybe forståelse for druernes indbyrdes kvaliteter.

 

 

89,95 DKK 109,00 DKK (spar 19,05 DKK)

Vilarnau - Cava - Rosado - Reserva - Spanien

Vinens smukke farve opnås via 26 timers maceration på drueskallerne, hvorefter mosten gærer køligt for at fange de frugtige og blomstrede elementer i mosten. Et restsukkerindhold på 10 g/liter giver en flot balanceret vin, der er tør uden at støve. Aromamæssigt er vi i det røde bærsegment med læskende hindbær og jordbær, der har let cremet fylde og særdeles højt "charme-tal".

Vilarnau Cava Rosado er ikke blot en glimrende aperitif, men faktisk også en rigtig god madledsager. Nyd den eksempelvis til en kraftig fiskeret, til en fiske eller skaldyrssuppe med middelhavstemperament eller til en mad med røget laks.

Nydes af ikke for små glas ved en temperatur på 6-8 grader.

Virkelig kvalitets Cava, på et blend af den lokale Trepat og den knapt så lokale Pinot Noir, der efter vinifikationen lagres ca. 14 måneder før frigivelse; en fordyrende foranstaltning i forhold til minimumskravet på 9 måneder, der dog belønner den tålmodige med ekstra kompleksitet og finere bobler.

Cava Vilarnau er økologisk og vegansk.
En kasse indeholder 6 flasker af 75 cl. - 12% alkohol.

89,95 DKK 109,00 DKK (spar 19,05 DKK)

Vilarnau - Cava - Semi-Seco - Reserva

Denne semi-seco ligger ikke i den rigtig søde ende af genren og får en fint balanceret udtryk med sin friske syre. Modsat sædvanen er denne semi-seco kun fremstillet af det første pres, hvilket forklarer vinens renhed, helt uden de bitre elementer, der ofte er i netop semi-seco Cava. Duft og smag bærer præg af de to hovedelementer, nemlig Macabeo-druen, der giver den elegante frugtighed med sin aroma af grønne æbler, mens vinifikations- og lagringsaromaer er den anden grundpille i vinen. I både duft og smag fornemmes den kødfulde modenhed fra druerne, der balanceres af en god syreprofil og en konstant strøm af fine bobler. Sødmen er behersket og understøtter blot vinens fylde yderligere.

Nyd denne Cava ved 8-10° - som aperitif, når det ikke skal være i den helt tørre ende, eller prøv den til en stærk omgang "fjernøstlig mad", hvor vanlige vine kan have svært ved at kapere chili, ingefær eller galanga.

Dette er kvalitets Cava lavet af klassiske Cava-druer, nemlig Macabeo (50%), Parellada (35%) og Xarel.lo (15%), der efter vinifikationen lagres ca. 14 måneder før frigivelse; en fordyrende foranstaltning i forhold til minimumskravet på 9 måneder, hvilket dog belønner den tålmodige med ekstra kompleksitet og finere bobler.

Cava Vilarnau er økologisk og vegansk.

En kasse indeholder 6 flasker af 75 cl. - 11,5% Alkohol.

89,95 DKK 109,00 DKK (spar 19,05 DKK)

American Wings - Pinot Noir - Californien 2020

Dejlig, let drikkelig Pinot Noir fra Californien med masser af modne røde bær som jordbær og kirsebær med en rigtig fin balance mellem frugtigheden og vinens strukturelle komponenter (en forfriskende syre og meget milde tanniner). Nyd et glas af American Wings Pinot Noir til f.eks. Charcuterie, fjerkræ eller krydrede retter på f.eks. svin og and - eller prøv den til din pizza.

Vinen er vegansk.

En kasse indeholder 6 flasker af 75 cl. 13,5% Alkohol

 

89,00 DKK 109,00 DKK (spar 20,00 DKK)

Sorter resultater:

Vi anbefaler
Update cookies preferences