Gruber Röschitz - Ried Reipersberg - Grüner Veltliner - Østrig - Øko

149,00 DKK

Gruber Röschitz - passion og tradition

Gruber familien har dyrket vin i Röschitz siden 1814. I en alder af bare 16 år besluttede Ewald Gruber at transformere sin vingård til et mønstervinbrug. Ambitionen var i al sin enkelhed at blive en af de Østrigs førende vinavlere. Ewald Grubers passion har vist sig at være yderst smitsom. Tre af hans seks børn, Maria, Christian og Ewald Jr. overtog vingården i 2012. Familiens ambitioner er blevet kronet med konstant succes: Gruber vine har modtaget utallige priser i Østrig og Europa.

Kvalitet fra Weinviertel

Weinviertel i det nordøstlige hjørne af Østrig er den største vinregion i landet. Her dyrkes halvdelen af landets "nationaldrue" Grüner Veltliner. Weinviertel Grüner Veltliner opnåede da også landets første DAC - Districtus Austriae Controllatus, der modsvarer det franske AOP system. Byen Röschitz ligger foden af Manharts-bjergryggen. Her findes det bedste terroir og det bedste mikroklima i Weinviertel. Klimaet er køligt, jordlaget er tyndt og vinstokkene har direkte kontakt med grundfjeldet, hvilket giver vinene en udsøgt og vanvittigt appetitlig mineralitet.

Ried Reipersberg – forrygende & mineralsk med klasse

Vinmarkerne i vinmarken Reipersberg er plantet helt tilbage i 1970 og står solidt på en klippegrund af granit og Quartz med kun 30-45 cm løs overjord fyldt af mindre stykker granit. Det er ikke så mærkeligt at Reipersberg år efter år leverer familiens favoritvin, for de ynder det klare ranke mineralske udtryk, som klæder Güner Veltliner så flot, men som er sjældent at finde.

Druerne er høstet primo november i ca. 350 meters højde og produceres med tanke på at bevare mineraliteten og friskheden. Intet træ, men ”kun” nøje temperaturkonkrol og en gæring ved ca. 20 grader i ca. 4 uger. Herefter 1 uge ”sur lie” for kompleksitet. Vinen er strålende grøn-gul, som Grüner Veltliner skal være med noter af æble, citrus og måske også lidt hvid peber og en bragende friskhed i finishen. Her har du Østrigs bedste alternativ til stor Riesling!

1 flaske indeholder 75 cl. - 13% alkohol.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Køge Vinkompagni

Vestergade 20H, 4600 Køge

tlf: 53 87 02 25, mail@koegevinkompagni.dk

koegevinkompagni.dk