OCHO Blanco "Cerro del Gallo" Tequila

299,00 DKK

OCHO Blanco "Cerro del Gallo" Tequila

Nyeste skud på stammen i serien af Single Rancho-tequilas fra Ocho er Cerro del Gallo. Den er som altid lavet på gammeldags manér og 100% agave, tappet som ”blanco” (ingen lagring) uden nogen former for tilsætningsstoffer. Cerro del Gallo ligger i den sydlige del af Arandas, tæt på Ochos destilleri. Agaverne blev høstet ved fuld modenhed (28 brix) og med en gennemsnitsvægt på 50 pund.

En virkelig lækker tequila, som har en flot kompleksitet når man kommer i dybden med den (læs: nyd den langsomt, gerne af et ordentligt smageglas).

Farve: Klar.
Duft: Stor duft af agave, oliven, citrus og hvid peber.
Smagsnoter: Både grønne og krydrede noter af basilikum, mynte og peber, og frugtige noter af æble og citrus.

Serveringsforslag: En slow sipper eller luksustequilaen i verdens bedste margarita

Tequila Ocho er et samarbejde mellem Carlos Camarena og Thomas Estes, to af tequila-verdenens helt store profiler. Destilleriet hedder La Alteña og ligger i Arandas i Jalisco. Alle Ochos tequilaer laves på 100% agave – man kunne aldrig drømme om at tilsætte billig, industriel spiritus, som reglerne for tequila ellers tillader op til 49% af! Agaven høstes når den er moden, typisk efter 8-10 år, bages i murstensovne i 48 timer og saften gærer i åbne tanke af fyrretræ. Destillationen foregår på pot stills, og nogle af tequilaerne lagres efterfølgende på 200-litersfade der før har indeholdt amerikansk whiskey.

Ocho er en af de få tequilaer, som skriver både årgang og den specifikke mark, som agaven er høstet fra, på flasken. Dette er naturligvis et led i deres budskab om tequilaens ”terroir” – et begreb lånt fra vinverdenen som dækker over måden jorden, klimaet, højde mm. påvirker drikkens karakter og smag. På deres hjemmeside, ochotequila.com, kan man klikke på hver enkelt ”rancho” og læse om dens kendetegn.

1 flaske indeholder 50 cl. - 40% alkohol

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Køge Vinkompagni

Vestergade 20H, 4600 Køge

tlf: 53 87 02 25, mail@koegevinkompagni.dk

koegevinkompagni.dk