- Forside
- SPIRITUS
SPIRITUS
Spiritussens verden er lige så spændende og talrig som vinens verden, og der kommer hele tiden nye trends på dette område. I de senere år har især kvalitetsrom og gin været i fokus.
Et populært brand hos os er ubetinget A.H. Riise, men p.t. er der også stigende interesse for rom med mindre udtalt sødme - og vi favner hele kategorien.
Ginnens verden bliver ved med at blive mere og mere spændende og mangfoldig med smagsnuancer i snart sagt enhver retning.
* Vidste du, at vi producerer masser af fremragende gin i Danmark? Vi har et meget stort sortiment i dansk gin - og der kommer hele tiden nyt til.
Herunder finder du hele vores udvalg af udsøgt spiritus.
Foruden rom og gin er her også et stort udvalg indenfor whisky, cognac, grappa, likør, vodka og akvavit og meget mere.
Der er mange oplagte gaveidéer og vi hjælper gerne med at finde den helt rette gave til én du holder af - et familiemedlem, en værdsat kunde eller en medarbejder.
-
Bitter
Er du til bitter i særklasse så er du kommet til det rette sted. På denne side har vi samlet et bredt udvalg af bitre lækkerier og vi har næsten med garanti lige det, du er ude efter.
Kunne du tænke dig at høre mere om specifikke produkter eller har du spørgsmål vedrørende udvalget, er du meget velkommen til at kontakte os.
-
Brandy
På denne side kan du se nærmere på vores sortiment af brandy. Mangler du en god gaveidé eller kræver en særlig begivenhed fejring med manér så er en god brandy et oplagt valg. Hos Køge Vinkompagni giver vi vores kunder adgang til de bedste drikkevare på markedet, blandt andet i kraft af de kvalitetsbevidste producenter vi fører. Vi forhandler derfor blandt andet Torres 10 års brandy, der med sin stærke, sofistikerede aroma og delikate, sødlige eftersmag, er et sikkert hit iblandt kendere. Den spanske drik er rund og behagelig i sit udtryk, med krydrede nuancer af vanilje og kanel. Tag et kig på hele vores udvalg og find den, der passer til netop din gane. Vi bestræber os naturligvis på løbende at opdatere vores sortiment så du jævnligt kan finde helt nye smagsoplevelser, når du handler hos os. Har du spørgsmål, er vi altid glade for at høre fra dg.
-
Calvados
Her hos Køge Vinkompagni kan du altid finde et varieret udvalg af udsøgt spiritus at gå på opdagelse i og i den forbindelse kan vi naturligvis tilbyde calvados i særklasse.
Med denne franske æblebrændevin kan du give dine gæster en lækker smagsoplevelse og calvados er desuden oplagt som en særlig gave til en du holder af. Vi ønsker at kunne tilbyde vores kunder det bedste af det bedste og vi forhandler derfor kvalitetsbevidste mærker som Château du Breuil, der står bag adskillige populære varianter.
Lyder det som noget for dig så kan vi anbefale at du ser nærmere på alle dine valgmuligheder lige her.
Hos Næstved Vinkompagni er vi altid glade for at hjælpe dig frem til den helt rigtige æblebrændevin så har du spørgsmål angående vores sortiment, er du mere end velkommen til at kontakte os.
-
Cognac
Cognac bliver – som navnet antyder – fremstillet i Cognac-distriktet i Frankrig og er en et druedestillat lagret på egefade.
Smagen af cognac præges af lagringstiden og typen af egefade brugt i processen, og en god cognac bliver kun bedre af at ligge. Den gyldne drik kan nydes efter maden, f.eks. til en kop kaffe og et stykke lækkert chokolade.
Cognac skal ikke køles ned, men nydes bedst ved stuetemperatur – man kan evt. varme den lidt med hånden, når man sidder med den i glasset. Herved får man glæden af aromaen og de mange smagsindtryk, som en kvalitetscognac giver.
På denne side kan du se vores udvalg af cognac, og hvis det er nyt for dig at købe og drikke cognac – eller du bare har svært ved at vælge – står vi selvfølgelig klar med råd og vejledning, så du kan få den helt rigtige flaske med hjem.
-
Gin
Gin er blevet enormt populært i Danmark i de seneste år, hvilket også afspejles i vores udvalg af kvalitetsgin – glem alt om gransmag!
Gin vil altid være tilsat enebær, men derudover fremstilles gin med mange forskellige urter og frugter.
Bare på duften fornemmer man tydeligt de mange forskellige smagsindtryk, man får ved en rigtig god gin.
Gin kan nydes med en god tonic, som vi også har et godt udvalg af hos Køge Vinkompagni, men smager også dejligt kun med isterninger og en skive lime, agurk eller måske æble alt efter den specifikke gins ingredienser, ligesom gin er en uundværlig ingrediens i en lang række af de skønne cocktails, du kan få serveret på barer rundt omkring i verden.
Du kan bestille online, eller vi kan vejlede dig i butikken, hvis du har brug for mere hjælp til at vælge en ny gin – måske som en gave eller til hylden med gin hjemme hos dig selv.
-
Tonicvand
Man kan næsten ikke sige gin uden at sige tonic, og hos Næstved Vinkompagni har vi et spændende udvalg af god tonic til din kvalitetsgin.
Gin og tonic blev oprindeligt drukket af britiske soldater, som var udstationeret i Indien. Indholdet af kinin i tonic holdt myggene væk, og for at forbedre smagen af den bitre tonic tilsatte soldaterne gin. I dag er smagen heldigvis forbedret og den rette tonic kan være med til at fremhæve smagen i din gin – f.eks. kan en tonic med citron understøtte smagen i en gin, som har citron som en af sine ingredienser.
Hos Næstved Vinkompagni finder du kun kvalitetstonic, som vi selv med glæde ville blande i vores gin & tonic og nyde før middagen eller efter. Vi vejleder selvfølgelig gerne i, hvilken tonic du skal vælge til din gin, og hvordan du blander en perfekt gin og tonic.
-
Grappa / Eau-de-Vie
Eau de vie er oprindeligt fransk, betyder ordret ”livets vand” og kan betegnes som frugtbrandy.
Hvor grappa er lavet på vindruer, er eau de vie lavet på andre typer frugt – du kan finde begge dele i Næstved Vinkompagni.
Selvom eau de vie er et fransk udtryk, så produceres frugtdrikken også i mange andre lande under andre navne som absint og den danske version - brændevinen. Hos Næstved Vinkompagni sælger vi dansk brændevin med f.eks. vanilje, figen eller abrikos fra Bornholm!
Kontakt os eller kig ind i butikken i Næstved for yderligere vejledning af vores professionelle personale om dit næste eau de vie-køb.
-
Likør
Likør er en sød, alkoholisk drik, som i modsætning til f.eks. gin og whisky ikke bliver lagret under fremstillingen, men i stedet hviler, mens smagsgiverne trækker ud i alkoholen.
Herhjemme kender vi især likøren i form af cremelikører og Aperol, men den findes i mange varianter og du finder et bredt udvalg hos Køge Vinkompagni.
Mange likører er lækre for sig selv som en kølig og forfriskende afslutning på et måltid – her kan f.eks. nævne Limoncello, som er en frisk og sød citronlikør, du altid vil blive præsenteret for efter et godt måltid i Italien. Likører vil også ofte kunne bruges som ingrediens i drinks.
Hos Køge Vinkompagni har vi likører til enhver smag, og du er velkommen til at kigge forbi butikken og få hjælp af vores kompetente personale til at vælge en likør, som glæder lige præcis dine smagsløg.
-
Rom - rombaseret spiritus
Rom/rombaseret spiritus er så absolut ikke længere en drik, man kun forbinder med rom og cola.
I dag fås mange forskellige kvalitetsrom, som med stor fordel kan nydes solo eller sammen med en kop kaffe og et stykke sødt.
Rommen stammer fra Sydamerika og er lavet på sukkerrør, og det varme klima, den bliver fremstillet i, gør, at lagringsprocessen er markant hurtigere end ved f.eks. cognac. Selvom alkoholprocenten i rom ligger næsten lige så højt som i andet spiritus – f.eks. whisky og gin - så har rom ikke sjældent en mere sød smag, og er derfor ofte også nemmere at begynde at drikke.
Rommen nydes på samme måde som en god whisky – ved stuetemperatur og gerne i et tulipanformet glas.
Hos Køge Vinkompagni finder du et stort udvalg af rom i mange forskellige prisklasser og med stor variation i smagen, og vores personale står altid klar til at hjælpe dig med at finde en god rom til kaffen eller desserten.
-
Snaps - Akvavit
I Danmark er julens sociale sammenkomster og især julefrokoster nærmest synonym med snaps og akvavit.
Hvor akvavit skal have en smag, som er præget af dild- eller kommenfrø og indeholde mindst 37,5 % alkohol, så er snaps ikke en beskyttet titel, og kan bruges om al spiritus med tilsat smag.
Snaps er en nordeuropæisk brændevin, og i Danmark har vi en tradition for fremstilling af brændevin, som kan spores helt tilbage til 1200-tallet. Den danske snaps passer rigtig god til den fede, danske julemad, og hvis man rigtig vil nyde sin snaps, er det en god idé at nippe til den under maden.
Hos Køge Vinkompagni fører vi den klassiske akvavit, som de fleste kender og elsker iskold til julefrokosten, men hvis du har lyst til at prøve en lidt anderledes snaps, så er vi også leveringsdygtige i snapse lavet på bl.a. porse, blåbær og appelsin.
-
Vodka
Herhjemme var vodka tidligere udelukkende en spiritus, man brugte i drinks, men denne opfattelse er ved at ændre sig. Vodka kan bruges til et væld af lækre drinks, men en god vodka kan også drikkes rent. For at få den optimale smagsoplevelse ud af en vodka, skal den helst have en temperatur mellem 7-14 grader.
Så selvom det er nemt at lægge vodkaen i fryseren, så har den bedst af en plads i køleskabet, da den rette temperatur vil få vodkaens sarte noter og aromaer til at træde rigtig frem. Vodka er værd at prøve som et alternativ til snapsen, når der står smørrebrød eller julemad på menuen, og den er selvfølgelig også oplagt i en drink – prøv f.eks. en Headless Horseman, som består af vodka, lemon bitter, ginger ale og appelsinskiver. Enkelt og lækkert.
Hos Næstved Vinkompagni hjælper vi dig gerne på vej med købet af din næste vodka.
-
Whisky
Whisky bliver traditionelt forbundet med Skotland, men selvom størstedelen af den whisky, vi sælger hos Køge Vinkompagni, er fra kiltens hjemland, så tilbyder vi også både irsk, japansk, amerikansk whisky foruden whisky fra såvel Israel som Danmark!
Processen ved fremstilling af whisky og øl ligner meget hinanden, men destillering og lagring er anderledes, og whisky opbevares som cognac oftest på egefade.
Man kan vælge at drikke sin whisky med eller uden en mixer, men en god, smagfuld whisky skal helst drikkes ”neat” – altså uden isterninger og uden at blive blandet op.
Vi forhandler whisky med mange forskellige smagsudtryk, så spørg os gerne til råds, hvis du er i tvivl om, hvilken whisky, du skal vælge. Vi har whisky uden røgpræg, whisky sovset ind i røg, tunge whisky med sødmefuldhed fra fadlagringen og friske, lette whiskyer.
Du er altid velkommen til at komme ind i vores lækre centralt beliggende butik i Køge og dels se hele vores store sortiment og dels få kompetent vejledning af vores medarbejdere.
-
Drinks mixer
Hvis du har købt en god gin, vodka eller rom, er det selvfølgelig en mulighed at drikke den rent og nyde smagsnuancerne i en kvalitetsspiritus.
Men nogle gange er det også lækkert med en drink eller cocktail, og hos Næstved Vinkompagni har vi et bredt udvalg af kvalitetsmiksere til din drinksaften. Når du mikser din gin og tonic, er det ikke ligegyldigt, hvilken tonic, du putter i, da én type gin kan smage bedst sammen med en tonic med toner af agurk, mens en anden gin bliver ekstra god med en tonic præget af citrussmag.
Hvis du har lyst til lidt mere avancerede eller farvestrålende cocktails, så fører vi også et udvalg af sirup, sour blanding, cordials og limonade. Kig ind i vores butik i Næstved og få hjælp af vores dygtige medarbejdere til at finde gode miksere og nye drinkskombinationer til din næste fest.
- Vermouth
- Armagnac
- Tequila
- Ready to drink cocktails