Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Er du på udkig efter en uforglemmelig smagsoplevelse i form af en tysk hvidvin, så kan vi varmt anbefale et kig på vores sortiment.

Hos Køge Vinkompagni kan vi byde på et varieret sortiment af nogle af Tysklands flotte, flotte hvidvine og vi mon ikke vi også har én, der passer til lige dig!

Vi fører bl.a. vine fra Rheinhessen, Rheingau, Pfalz og Baden - og så selvfølgelig fra Mosel, hvorfra Karlsmühle leverer klassiske, liflige Mosel-vine.

Uanset hvad du søger, er vores sortiment af tysk hvidvin bestemt værd at se nærmere på. Kunne du tænke dig at høre mere om særlige produkter, er vi altid glade for at høre fra dig.

Sorter resultater:

Nik Weis Mosel - Urban - Riesling - Mosel - Tyskland 

En Riesling der knockouter andre Rieslinger i højere vægtklasser

James Suckling 90 p.

Best value - Wine Spectator

”Helårsdrik, husk det!  Urban Riesling , hvor de billigere rieslinger har draget fordel af fuldmodenhed på planter, der høstes ved lidt højere udbytter end de ”fine” enkeltmarksvine. Knitrende syre, limesaft, lime cordial faktisk og elektrisk eftersmag. Meget blid restsukker, der ”knækker” syren. Højkoncentreret, men farlig let drikkelig. Man skal kende sit vinhus på basiskvaliteten og Urban Riesling er kun en døråbner til Nik Weis’ univers af endnu mere fornemme rieslinger.”

Urban Riesling er åbningsnummeret fra Nik Weis. En easy-to-drink-Riesling, inspireret af den urbane livsstil i verdens metropoler, der let kan anspore til et ukompliceret glas vin i gode venners lag. Når som helst, hvor som helst og om nødvendigt døgnet rundt. At det overhovedet er muligt at kombinere storbylivsstil med noget så landligt og idyllisk som Mosel, skyldes ene og alene Riesling-druens mangefacetterede og versatile væsen. Ingen anden drue formår jo som Riesling at balancere høj citrusagtige syre med frugtrig restsødme,. Af samme indlysende årsag har Riesling vundet fans overalt i verden. Urban Riesling er en ærlig og ligefrem Moselvin, der er tro mod sit ophav. I både duft og smag byder den på komplekse, florale noter med en fin underliggende mineralitet. Vinens syre og moderate restsukker mødes i en skøn harmoni, der gør vinen til en yderst alsidig og indsmigrende nydelse.

Anbefales til kylling, lys og mager fisk, mad med citrus, sushi og flødebaseret retter.

1 kasse indeholder 6 flasker af 75 cl. - 10,5% alkohol.

99,00 DKK 139,00 DKK (spar 40,00 DKK)

YES YES Riesling Halbtrocken Rheinhessen - Kassekøb 6 flasker

En guddommelig lækker hvidvin , som man bare bliver glad for.

Dejlig tilgængelig og rigtig frisk Riesling..

Riesling YES YES.. Denne velsmagende Riesling kommer fra eftertragtede vinmarker i Rheinhessen regionen, og er kendt for sin sprøde syre og frugtagtige smag. Druen er Riesling, som udtrykker en halvtør karakter.

YES YES er en ren og rank forfriskende halbtrocken Riesling, som man desværre slubrer alt for hurtigt !!

Vinen er fremstillet med omhu, og fokus på at bevare druens naturlige friskhed og frugtighed gennem hele processen, hvilket resulterer i en balanceret og karakterfuld vin.

I glasset præsenterer vinen sig med en flot lys gul farve og grønne refleksioner. I duften får man straks noter af moden abrikos, fersken samt citrusfrugter, ledsaget af en sublim blomstrende noter.

I smagen byder vinen på en forfriskende syre med dejlige frugtnoter. Du finder smag af grønt æble, citron og et strejf af honning. Afslutningen er lang og livlig, hvilket efterlader en behagelig og forfriskende eftersmag.

Server vinen ved 8 til 10 grader.. og nyd vinen til fjerkræ, skaldyr, buffet, asiatiske retter eller blot ren nydelse.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. - 11,5 % Alkohol

399,00 DKK 600,00 DKK (spar 201,00 DKK)

Nik Weis Mosel - Urban - Riesling - Mosel - KASSEKØB

En Riesling der knockouter andre Rieslinger i højere vægtklasser

James Suckling 90 p.

Best value - Wine Spectator

Knitrende syre, limesaft, lime cordial faktisk og elektrisk eftersmag. Meget blid restsukker, der ”knækker” syren. Højkoncentreret, men farlig let drikkelig. Man skal kende sit vinhus på basiskvaliteten og Urban Riesling er kun en døråbner til Nik Weis’ univers af endnu mere fornemme rieslinger.”

Urban Riesling er åbningsnummeret fra Nik Weis. En easy-to-drink-Riesling, inspireret af den urbane livsstil i verdens metropoler, der let kan anspore til et ukompliceret glas vin i gode venners lag. Når som helst, hvor som helst og om nødvendigt døgnet rundt. At det overhovedet er muligt at kombinere storbylivsstil med noget så landligt og idyllisk som Mosel, skyldes ene og alene Riesling-druens mangefacetterede og versatile væsen. Ingen anden drue formår jo som Riesling at balancere høj citrusagtige syre med frugtrig restsødme,. Af samme indlysende årsag har Riesling vundet fans overalt i verden. Urban Riesling er en ærlig og ligefrem Moselvin, der er tro mod sit ophav. I både duft og smag byder den på komplekse, florale noter med en fin underliggende mineralitet. Vinens syre og moderate restsukker mødes i en skøn harmoni, der gør vinen til en yderst alsidig og indsmigrende nydelse.

Anbefales til kylling, lys og mager fisk, mad med citrus, sushi og flødebaseret retter.

1 kasse indeholder 6 flasker af 75 cl. - 10,5% alkohol.

594,00 DKK 834,00 DKK (spar 240,00 DKK)

Karlsmühle Kaseler Nies'chen Riesling Kabinett

Vinene fra Ruwer er en anelse mindre blomstrede i stilen end Mittel-Mosels men med en mere grøn-krydret stil og salte mineraler. Kaseler Nies'chen er en forholdsvis stor mark, men langt størstedelen hører ikke desto mindre til det bedste terroir, Ruwer kan byde på.

Marken er en stejl bjergside af devonskiffer med hældninger op til 70%, hvorfor alt markarbejde per definition er håndarbejde.

 

Karlsmühle laver både tørre og søde vine. Mens tør hvidvin synes helt ukontroversiel, findes der et uanet antal fordomme om tyske vine med sødme. De fleste af disse fordomme stammer fra markedets allerbilligste vine, der er en skamplet på landets fornemme vintradition og endvidere slet ikke er lavet på riesling. Men når de frugtige vine er bedst, så hører de til blandt verdens største vine. Når man samtidigt kan erhverve sig dem til endog særdeles fornuftige priser, ja så er det svært at finde andre steder i verden, der kan levere tilsvarende smæk for skillingen.

God fysiologisk modenhed i frugten parret med en dejlig syre giver den yin/yang-stil, tysk riesling har patent på. Mængderne var små, hvilket gav druer med usædvanlig god koncentration.

Denne riesling kabinett byder på lidt sødme, der holdes fornemt i skak af en frisk, lime-drevet syre. Duft og smag har elementer af lime, gule blommer, æble med en lækker mineralitet fra den skifferholdige mark. Her finder man den unikke kombination af koncentration og lethed, som kun de tyske vine besidder.

Vinen kan nydes som en dejlig aperitif, til røget laks eller som bedste match til et stærkt, asiatisk inspireret måltid.

Nydes ved køleskabskold.

Lagringspotentialet er mindst 10-12 år fra årgang. Til statistik-entusiasterne kan vi meddele, at vinen holder 7% syre og 22,2 gram restsukker/liter.

5 ud af 6 stjerner og 89 points i Jyllands-Posten

”Pokkers juicy riesling, der taler med en underspillet, men uforlignelig, glasklar ruwersk dialekt. Fin, næsten skrøbelig som porcelæn...Ikke voldsomt koncentreret, men så forfriskende, livlig, faretruende læskende, at flasken snildt kan forsvinde på et kvarter, uden at man aner uråd...Jeg knuselsker denne unikke cool stil, man bliver aldrig træt af den.

En kasse indeholder 6 fl. - 75 cl.  8,5% alkohol.

 

139,00 DKK 159,00 DKK (spar 20,00 DKK)

Karlsmühle - Riesling - Feinherb - Tyskland

Dette er 'begyndervinen' fra Karlsmühle i den frugtige ende af sortimentet, men bundniveauet er - som hos alle gode tyske producenter - imponerende højt.

Alle druer stammer fra egne, stejle marker i Ruwer, der domineres totalt af den dybtgående skiffer iblandet en smule kvartsitkrystaller hist og pist. Vinen udviser en vidunderlig saftig, blomstret frugt kombineret en god syre, der sammen med den krystalklare skiffermineralitet byder på en uimodståelig kombination. En virkelig sund og velproportioneret sag.

Denne riesling er en såkaldt ’feinherb’, hvilket i praktisk forstand betyder en vin, der byder på et anstrøg af sødme i frugten, der holdes fornemt i skak af en frisk syre, så helheden smagsmæssigt opfattes som ’næsten tør’. Skal man sammenligne sødmen og syren i vinen med en anden kendt frugt, så er et godt dansk madæble en nærliggende parallel. Trods sit indhold af sukker, så giver æblets syreindhold en herlig balance og friskhed.

Duft og smag i denne riesling har elementer af lime, citron, reine claude blommer og grønne æbler med en lækker mineralitet fra den skifferholdige undergrund samt i frisktappet version lidt kulsyre og en smule præg af spontangæringen. Her finder man den unikke kombination af intensitet og lethed, som kun de tyske vine besidder – en egenskab der ofte resulterer i, at flasken tømmes i en rasende fart! Vinen er madmæssigt ekstremt alsidig, men finder bl.a. anvendelse som en dejlig aperitif, til røget laks, råmarineret fisk, til lettere retter med fjerkræ og lyst kød eller som et fantastisk match til et stærkt, asiatisk inspireret måltid.

Vi anbefaler en serveringstemperatur i omegnen af 6-10°.

1 kasse indeholder 6 flasker á 75 cl. - 10,5% alkohol

89,95 DKK 109,00 DKK (spar 19,05 DKK)

Gröhl Niersteiner Riesling Trocken "Roter Hang" 

Man fristes til at sige " Gode, gamle Gröhl kan eddermane laver knasende sprød Riesling "

Denne Riesling vidner om, hvor høj en kvalitet man finder hos Weingut Gröhl. Niersteiner Riesling “Roter Hang” er lig med tysk vinkultur. Vinmarkerne stortrives på denne unikke placering ved Rhinen. Det er optimale forhold for druesorten Riesling. En vin der er saftigt, moden og har en flot mineralietet.

Vinhuset – baggrund:
Familien Gröhl har boet i Weinolsheim siden 1625 og er nu den 12. generation der skal passe og pleje de ca. 20 hektar vinmarker. 
Vinavlen er tilpasset naturen, og vores håndværk er underlagt principperne om bæredygtighed.

Der er førsteklasses beliggenheder i bjerglandet og ved Rhinfronten og sammen med naturen, arbejdes der for at skabe de bedst mulige betingelser for vinstokkene.

Vinmarkerne i Rheinhessen strækker sig fra “de tusind bakkeres land” til foden af ​​Rhinen, fra Weinolsheim til Dalheim til Oppenheim og Nierstein.
På grund af beskyttelsen af ​​Donnersberg i vest og den tætte nærhed til Rhinen, de forskellige skifferlag og den frugtbare lerjord  der er fyldt med naturressourcer, står vores steder for vinavl af høj kvalitet. 
Således garanteres der for terroir-prægede, karakterfulde vine og traditionelle mousserende vine og produceres topkvalitet år efter år.

Vin – produktion:

Niersteiner Riesling “Roter Hang” er lig med tysk vinkultur. Vinmarkerne stortrives på denne unikke placering ved Rhinen. Jordbunden er omkring 280 millioner år gammel og består af rød ler og sandsten. Optimale forhold for druesorten Riesling. Saftigt, modenhed og flot mineralietet.

1 kolli indeholder 6 flasker á 75 cl.

129,00 DKK 159,00 DKK (spar 30,00 DKK)

Johannes Hörner Riesling Trocken

Selvom Pfalz i dag er en druemæssig lejeplads for vinproducenterne på grund af det generøse klima i dette lidt mere sydligt beliggende område i Tyskland, så Riesling er den klassiske drue i Pfalz, og det er da også den mest beplantede drue hos familien Hörner.

Johannes Hörner producerer en ret eksotisk og charmerende Riesling med masser af toner i retning af lyse frugter, abrikos og blommer.

Smagen er velafbalanceret med en god syre og lidt citrusfrugt i afslutningen. Serveringstemperaturen bør ikke overstige 7-9 grader. Vinen er velegnet som aperitif eller til fiskeretter, skaldyr og sushi.

Forældrene Natascha og Axel Hörner var meget stolte, da sønnen Johannes i 2017 gik i luften med sin helt egen nye serie af kvalitetsvine. Familiens vingård ligger i landsbyen Knöringen i Pfalz i det sydvestlige hjørne af Tyskland med grænse til Frankrig (Alsace). Johannes Hörner, der er 4. generation på vingården, producerer sine vine næsten udelukkende med druer fra en lille parcel på familiens ejendom ved navn Hohenrain. På familien Hörners vingård er beplantningen omkring 60 % grønne druer og 40 % blå druer. Den væsentligste grønne drue er ikke overraskende Riesling efterfulgt af Weissburgunder, Grauburgunder og Chardonnay. Familien har en kærlighed til Sauvignon Blanc, som de også eksperimenterer en del med, og som giver nogle friske og spændstige hvidvine. Det er familiens idé at producere let drikkelige vine, men samtidig vine af en god kvalitet med en god massiv frugt, tyngde og eftersmag. Og det lykkes til fulde

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl.  12,5% Alkohol.

 

149,00 DKK 169,00 DKK (spar 20,00 DKK)

Sauvignon Blanc - Trocken - Johannes Hörner - Pfalz - Tyskland 2022

Topanmeldt Børsen - 4,0 Vivino

Johannes Hörner - Sauvignon Blanc Trocken  En fantastisk lækker vin som udvikler sig meget med lidt temperatur i glasset. Ca. 8-10 grader. Denne Sauvignon Blanc er et mesterværk fra Johannes Hörner, der i pris/kvalitetsforhold sætter mange konkurrenter til vægs. Der er virkelig vin for pengene! Vinen har en indsmigrende aroma, der stiger op af glasset med masser af frisk stikkelsbær og pære.

Den hvide Loire drue overbeviser som Pfälzer version med fejlfri frugt, enorm friskhed, aromatisk smag og sprødt bid. Cool og frugtagtig på samme tid, med moden, velintegreret syre/surhed, det giver en meget dyrere Sancerre eller Pouilly-Fumé konkurrence. En moderne Pfalz-hvidvin uden moderigtigt "flipperi". Nyd denne vidunderlige vin sammen med fisk, hvidt kød og især - når det er tid til asparges, fjerkræ, fisk, svinekød, skaldyr, ost og pasta.

Johannes Hörner er en yderst talentfuld ung vinproducent, der hurtigt har vendt den familieejede vingård i Knöringen nær Landau til et af de mest interessante producenter i Pfalz. Ud over de klassiske druesorter som Riesling og Pinot Blanc fokuserer Johannes Hörner også på Sauvignon Blanc. 

1 kasse indeholder 6 flasker af 75 cl. - 12% alkohol.

99,95 DKK

Johannes Hörner - Riesling - Trocken - Spätlese - Tysk 2020

Johannes Riesling Spätlese er en dejlig riesling lavet på sent høstede druer. Dette giver en mere koncentreret vin i forhold til den almindelige Riesling.

Det er en udpræget madvin som egner sig godt til sushi og krydrede asiatiske retter samt karryretter.

1 kasse indeholder 6 fl af 75 cl. - 12,5% alkohol.

149,00 DKK

Knebel - Riesling - Feinherb - Tyskland 2021

Dette er Knebels mest ydmyge halvtørre/halvsøde riesling, men niveauet er vanvittigit højt allerede her.

Weingut Knebel er et familiebrug med 7 hektar vinmarker på svimlende stejle marker omkring Winningen i Mosel, hvor der laves håndlavet vin i referenceklassen, hvilket bekræftedes med indlemmelsen i VDP i 2017 (...den med ørnen...).

Knebel laver alle vintyper fra knastør til ædelsød med usvigelig sikkerhed – også denne feinherb; en term der vel bedst kan oversættes off-dry. Idéen med typen er, at den til tider barske syre balanceres af en lille frugtsødme, så helheden fremstår harmonisk resulterende i en vin, der kan bruges både til salt mad såvel som til hyggevin.

Her er alt håndarbejde, hvilket er en selvfølge for dem, der har set markerne; de ligner mest af alt lodrette bjergvægge. Det er ikke alene en fysisk udfordring at lave vin her fra: det er afsindigt omkostningstungt at lave vine fra et så fjendtligt landskab. Ikke desto mindre leverer vinene stadig god value-for-money. Der er siden 2012 hverken anvendt herbicider eller kunstgødning.

Denne riesling feinherb er hovedsageligt lavet af druer fra den stejle del af Winninger Domgarten, der ligger lige over Winningen mellem Brϋckstϋck og Hamm.

Vinen passer perfekt til den syrefaste, slanke årgang 2021, så restsødmen maches til perfektion i en svævende, aromatisk og ubesværet velsmagende stil.

I sin ungdom er den udfarende aromatisk, floral, med stor spændstighed i forholdet mellem frugt og syre og hvalpet på den helt rigtige måde. Spontangæringsaromaerne giver en smule bredde/fyldefornemmelse i en særdeles helstøbt ballerinavin, der kun kan laves i Tysklands nordlige vinområder.

Knebel Riesling Feinherb smager forrygende nu, men den vil også kunne ligge i en rum tid.

1 flaske indeholder 75 cl. - 10,5% alkohol.

149,00 DKK

Karlsmühle Molaris L Riesling Trocken, Ruwer - Tyskland

De tørre tyske vine har de seneste år nydt en enorm fremgang - både i efterspørgsel og kvalitet. Hvor det før var en vintype, der kun havde stor indenlandsk efterspørgsel, er der nu stor international opmærksomhed på tørre tyskere, især tør riesling.

Molaris L er en lang forkortelse af Molaris Lapis, som latinkyndige vil vide er en besværlig måde at skrive stenmølle på. Samtidig henviser det til den stedlige, romerske stenmølle, der er den ældste af sin slags uden for Italien. Selve vinen er kategoriseret som QbA, men har mostvægt omtrent som spätlese. 

Dette er en tør og elegant riesling fra egne marker omkring Mertesdorf i Ruwer-dalen. Områdebetegnelsen på etiketten siger Deutscher Qualitätswein Mosel Bereich Ruwer. Et - desværre forventeligt - dårligt og forvirrende initiativ af lovmagerne, når nu druerne udelukkende stammer fra Ruwer. Så vi har tilladt os at forenkle det i overskuelighedens, logikkens og retfærdighedens navn. Amen.

I duft og smag fornemmes elementer af grape og citron med intense skiffermineraler. Smagen er let-fyldig og knastør med krystalklar renhed og mineralitet, som man desværre ikke finder i alsace-vinene i samme prisleje.

Tyskerne drikker næsten alt deres tørre riesling selv – og man forstår dem godt, når man smager en vin som denne. Herlig vin til elegante retter, hvor vinens renhed får lov at dominere.

Vi anbefaler, at man nyder vinen i dens spændstige ungdom til ikke for kraftige fiskretter, lyse kødretter, rustikke salater, gris med kål eller bruschette.

1 kolli indeholder 6 fl. á 75 cl. 

119,00 DKK 139,00 DKK (spar 20,00 DKK)

YES YES Riesling Halbtrocken Rheinhessen - Tysland

Dejlig tilgængelig Riesling.. Godt køb!

Riesling YES YES.. Denne velsmagende Riesling kommer fra eftertragtede vinmarker i Rheinhessen regionen, og er kendt for sin sprøde syre og frugtagtige smag. Druen er Riesling, som udtrykker en halvtør karakter.

En ren og rank forfriskende halbtrocken Riesling, som man desværre slubrer alt for hurtigt !!

 VALUE FOR MONEY..

Vinen er fremstillet med omhu, og fokus på at bevare druens naturlige friskhed og frugtighed gennem hele processen, hvilket resulterer i en balanceret og karakterfuld vin.

I glasset præsenterer vinen sig med en flot lys gul farve og grønne refleksioner. I duften får man straks noter af moden abrikos, fersken samt citrusfrugter, ledsaget af en sublim blomstrende noter.

I smagen byder vinen på en forfriskende syre med dejlige frugtnoter. Du finder smag af grønt æble, citron og et strejf af honning. Afslutningen er lang og livlig, hvilket efterlader en behagelig og forfriskende eftersmag.

Server vinen ved 8 til 10 grader.. og nyd vinen til fjerkræ, skaldyr, buffet, asiatiske retter eller blot ren nydelse.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl.  11 % Alkohol

79,95 DKK 99,95 DKK (spar 20,00 DKK)

DEINHARD Green Label Riesling 0,0 % Alkoholfri

DEINHARD Green Label Riesling - 0,0 % Alkoholfri

Deinhard Green Label Riesling er et alkoholfrit alternativ, der bevarer alle de klassiske kvaliteter af en traditionel Riesling. Denne vin præsenterer friske og livlige aromaer af grønne æbler, citrusfrugter og en let blomsterduft, der afsluttes med en forfriskende syrlighed.

Med sin sprøde smag og behagelige balance af syre og sødme er den ideel til dem, der ønsker at nyde en lækker vin uden alkohol. Den har en let perlende fornemmelse, som gør den ekstra forfriskende.

Detaljer:

  • Alkohol: 0,0 %
  • Frisk og frugtig
  • Perfekt til lette retter, som salater, fisk eller blot som et alkoholfrit alternativ til enhver anledning

Deinhard Green Label Riesling tilbyder en forfriskende vinoplevelse uden kompromis på smag!

1 kolli indeholder 6 flaser á 75 cl. - 0,0 % alkohol

79,95 DKK 99,95 DKK (spar 20,00 DKK)

Johannes Hörner – Chardonnay Trocken

Område: Pfalz, Tyskland
Drue: 100 % Chardonnay
Type: Hvidvin, tør
Alkohol: ca. 13 %

Smagsprofil

En elegant og fyldig Chardonnay med noter af moden citrus, grønne æbler, pære og et hint af smør og let vanilje. Vinen har en blød og rund mundfølelse, velafbalanceret syre og en lang, harmonisk afslutning, der gør den både kompleks og let tilgængelig.

Servering & Mad

Perfekt til fisk, lyst kød, cremede pastaretter eller milde oste. Serveres afkølet ved 10-12 °C for at fremhæve vinens frugtige aromaer og elegante struktur.

Producenten

Johannes Hörner er en moderne vinmager fra Pfalz, kendt for at skabe elegante og aromatiske vine med respekt for druens karakter. Hans Chardonnay Trocken viser hans evne til at kombinere fylde, friskhed og finesse på smukkeste vis.

Kort sagt:

En fyldig, elegant og tør Chardonnay – ideel til dem, der elsker aromatiske, velafbalancerede hvidvine med finesse og karakter.

99,95 DKK

Johannes Hörner – Grauburgunder Trocken

Område: Pfalz, Tyskland
Drue: 100 % Grauburgunder (Pinot Gris)
Type: Hvidvin, tør
Alkohol: ca. 13 %

Smagsprofil

En fyldig og aromatisk hvidvin med noter af modne pærer, fersken og let krydret mandel. Vinen har en flot balance mellem frisk syre og fylde, hvilket giver en rund og harmonisk smagsoplevelse. Den tørre stil gør den både elegant og alsidig.

Servering & Mad

Perfekt til retter med fisk, skaldyr, lyst kød eller milde oste. Grauburgunder Trocken er også en dejlig vin som aperitif eller til hyggelige stunder med venner og familie. Serveres køligt ved 10-12 °C for at fremhæve vinens aromatiske kompleksitet.

Producenten

Johannes Hörner er en moderne vinmager fra Pfalz, der skaber vine med tydelig druekarakter og stor finesse. Han kombinerer traditionel tysk vinfremstilling med et moderne touch, hvilket resulterer i elegante, harmoniske og frugtige hvidvine.

Kort sagt:

En elegant, fyldig og tør Grauburgunder fra Pfalz – ideel til både mad og hyggelige stunder, når du vil nyde en aromatisk og harmonisk hvidvin.

99,95 DKK

Johannes Hörner – Gewürztraminer

Område: Pfalz, Tyskland
Drue: 100 % Gewürztraminer
Type: Hvidvin
Alkohol: ca. 12,5 %

Smagsprofil

En forførende og aromatisk hvidvin fra Johannes Hörner, der viser Gewürztraminer-druen fra sin mest elegante side. Vinen byder på intense noter af rosenblade, eksotiske frugter, modne pærer og en let krydret undertone af ingefær og nellike. I munden er den fyldig og cremet med en flot balance mellem sødme og friskhed, som giver en behagelig og rund afslutning.

Servering & Mad

Perfekt som ledsager til asiatisk mad med lidt krydderi, modne oste eller som et glas i gode venners selskab. Serveres let afkølet ved 8-10 °C.

Producenten

Johannes Hörner er en ung, ambitiøs vinmager fra Pfalz, der har markeret sig som en af de nye stjerner i Tyskland. Han kombinerer moderne vinfremstilling med respekt for traditionerne – og skaber vine med karakter, renhed og personlighed.

Kort sagt:

En aromatisk, charmerende og let eksotisk tysk hvidvin med masser af smag og charme – et must for dig, der elsker Gewürztraminer med balance og friskhed.

99,95 DKK

Johannes Hörner – Sauvignon Blanc

Område: Pfalz, Tyskland
Drue: 100 % Sauvignon Blanc
Type: Hvidvin
Alkohol: ca. 12,5 %

Smagsprofil

Frisk og livlig hvidvin med karakteristiske noter af grønne æbler, stikkelsbær og et strejf af citrus. Vinen har en sprød syre og en elegant mineralitet, der giver en ren og forfriskende smagsoplevelse. Den aromatiske profil gør den både indbydende og let at drikke, perfekt til mange lejligheder.

Servering & Mad

Ideel til lette retter som fisk, skaldyr, salater eller som en frisk aperitif. Serveres køligt ved 8-10 °C for at fremhæve dens friske og frugtige karakter.

Producenten

Johannes Hörner kombinerer tradition og moderne vinfremstilling i Pfalz, Tyskland, og skaber vine med klarhed, finesse og tydelig druekarakter. Hans Sauvignon Blanc er et eksempel på hans evne til at lave hvidvine, der både er elegante og tilgængelige.

Kort sagt:

En frisk, aromatisk og elegant Sauvignon Blanc fra Pfalz – perfekt til dem, der elsker livlige, frugtdrevne hvidvine med et strejf af mineralitet.

99,95 DKK

Sorter resultater:

Vi anbefaler