CLÉMENT & FLORIAN BERTHIER, POUILLY FUMÉ A.O.P.- LOIRE - FRANKRIG
Bemærk: Jule- og Nytårsvin kan ikke nå at komme frem nu.
Vi sender derfor først igen d. 06. januar.
Rigtig glædelig jul og godt nytår.
CLÉMENT & FLORIAN BERTHIER , POUILLY FUMÉ A.O.P. - LOIRE - FRANKRIG
Historien bag Vignobles Berthier er en familiehistorie. Familien Berthier har holdt til i den centrale Loire-region i adskillige generationer. Efter at have rejst rundt i verden er den nuværende generation vendt tilbage til familiens jorde og familieforetagendet Vignobles Berthier.
Clément, som har arbejdet som kældermester i USA, er nu ansvarlig for domainets vinifikation og salg, mens Florian, som drager nytte af sine erfaringer fra Bourgogne og New Zealand, nu er ansvarlig for arbejdet i vinmarkerne.
Berthiers vinmarker strækker sig fra den ene ende af Loires flodbred til den anden - fra Sancerre til Coteaux du Giennois, hvor der dyrkes Sauvignon Blanc til hvidvinene samt Pinot Noir og Gamay til rosé- og rødvinene. Berthiers vinmarker er bæredygtigt dyrket - og det har de været gennem mange år. Baseret på familiens store kærlighed for jordene og vinmarkerne overvejer og forbedrer Berthier-familien konstant sin måde at arbejde på i vinmarkerne. Denne fremgangsmåde bliver helt naturligt ført videre til vineriet, hvor hvert jordlod vinificeres enkeltvis. For Berthier er kunsten ved vinproduktion defineret ved den dybeste respekt for jordens beskaffenhed og råmaterialerne. Det er en ære for Berthier at blande sig så lidt som muligt i vinproduktionen for at lade hver vin udtrykke sit fulde potentiale. Baseret på en kombination af historie, intuition og følelser har vinene fra Berthier et eneste formål; nemlig at give forbrugeren en oplevelse af endeløs nydelse.
Denne vin er produceret af 100% Sauvignon Blanc-druer, der er dyrket i Loire i Frankrig.
Det er en utrolig flot hvidvin med klar lysegul farve samt delikat duft af hvide blomster med noter af grøntsager og citrus. Vinen er livlig og blød med masser af saft, kraft og finesse. Smagen er utrolig lækker med elegante frugtnoter, friskhed og delikat mineralitet efterfulgt af en blid og behagelig eftersmag.
Denne harmoniske hvidvin er særdeles velegnet til stegte og grillede fiskeretter, skaldyr, lyst kød og fjerkræ. Men den er også helt fantastisk uden mad - f.eks. udendørs en varm sommerdag.
Det er en vin, der skal serveres afkølet, og den bør drikkes, mens den er forholdsvis ung og frisk.
1 kolli indeholder 6 flasker - 13% alkohol
Køge VinkompagniVestergade 20H, 4600 Køgetlf: 53 87 02 25, mail@koegevinkompagni.dkkoegevinkompagni.dk |