udsolgt-label

Rivesaltes - 17 - Vin Doux Naturel - Frankrig

299,00 DKK

Rivesaltes - 17 - Vin Doux Naturel - Frankrig 2000

Duft og smag har sødmefulde toner af nødder, orangeskal, tørret abrikos, figen, lys karamel, kanel og en snert af honning. Der er via fordampning under lagringen opnået en god koncentration i vinen med en sødme, der holdes i skak af afstemt volatil syre. Serveret ved 12° i et hvidvinsglas er dette en fornem aperitif eller after dinner drik. Husk også, at denne vintype går fornemt til crème catalane, crème caramel, crème brûlée, foie gras terrine, bitre chokolader, nødder, blå ost.Der er forskellige udgaver af rivesaltes vin. Denne søde hedvin er af typen ambré, der hører til den ravfarvede, oxidativt lagrede. For overblikkets skyld kan man sammenligne rivesaltes ambré med tawny portvin, men med sine 16 % alkohol dog med markant lavere alkoholindhold som én blandt flere forskelle. Parcé Frères Rivesaltes Ambré 2000 er lavet af grenache gris-druer, dyrket på stejle marker med sand og delvist nedbrudt skifer. Klimaet er tørt og barskt, og druerne akkumulerer det nødvendige sukkerindhold til denne vintype. Tilsætning af druesprit standser gæringen, mens vinen stadig er sukkerholdig og dermed har en naturlig restsødme. Lagringen forløber oxidativt på gamle barriques, hvor denne vin har tilbragt ikke mindre end 17 år inden tapning på flaske.

1 kasse indeholder 6 flasker af 75 cl. - 16% alkohol.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Køge Vinkompagni

Vestergade 20H, 4600 Køge

tlf: 53 87 02 25, mail@koegevinkompagni.dk

koegevinkompagni.dk

spacer