Chateau De Rochemorin, Pessac-Léognan, Bordeaux, Frankrig

189,00 DKK

Chateau De Rochemorin, Pessac-Léognan, Bordeaux, Frankrig, 2018

Vinen har en smuk dyb rubinrød farve. I næsen fornemmes en rigdom af aromaer og kompleksitet. Det første indtryk er noter af  vanilje, kaffe og lakrids med nuancer af fad. I smagen kommer der toner af kirsebær og solbær. Smagen er fyldig med bløde tanniner, og eftersmagen er lækker med masser af fuldmodne frugttoner.

Slottet, som ligger i kommunen Martillac, har opnået en betydelig anerkendelse som værende blandt de bedste vine i appellationen, selvom slottets vine ikke er blandt de klassificerede.

Vinen er produceret på 50% Cabernet Sauvignon og 50% Merlot. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på over 20 år. Høsten foregår dels maskinelt og dels med håndkraft, og der sker en sortering af klaserne ude i marken, og når druerne kommer ind til kælderen. Efter vinifikationen lagres vinen i 12 måneder på franske egefade, hvoraf 30-40% er helt nye fade.

Vinen skal helst have 2 - 3 år på flaske inden at man begynder at nyde den, og det er en vin med en god lang holdbarhed. Afhængig af årgang, kan den normalt udvikle sig yderligere i fra 10 – 20 år efter høsten.

Serveringstemperaturen bør være 16 – 18 grader. Vinen er velegnet til Côte du Boeuf med hjemmelavet bearnaise og grove pommes frites eller confiterede andelår.

Château de Rochemorin har en flere århundrede lang og yderst interessant historie, men det er fra 1973 at slottes nyere vinhistorie er blevet skrevet.  André Lurton købte nemlig Château de Rochemorin i 1973, og gik omgående i gang med at genplante og renovere. I dag er det hans søn, Jacques Lurton, der har overtaget ansvaret, og udviklingen af ejendommen, markerne og vinene, er fortsat.

Flasken indeholder 75 cl. og 14% alkohol.

 

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Køge Vinkompagni

Vestergade 20H, 4600 Køge

tlf: 53 87 02 25, mail@koegevinkompagni.dk

koegevinkompagni.dk

spacer