-9%

GlenDronach 'Original' - 12 år – Single Malt - TESTVINDER

499,00 DKK 549,00 DKK (spar 50,00 DKK)

GlenDronach 'Original' - 12 år – Single Malt - TESTVINDER

Kåret som BEDSTE KØB i Whisky & Rom Magasinet, der skrev:
"Øst for Speyside finder man GlenDronach. Lagret på sherryfade. En mørk whisky med krydrede noter i duften. Meget fyldig i stilen nærmest frugtig med lyng, ingefær, nødder, honning og varme kryderier. Kompleks og lang eftersmag".

Redaktør og whiskyeksperten Thomas Rydberg skriver bl.a. "Som bedste køb blandt whisky´er under 450 kr. vandt GlenDronach en overlegen sejr...."

 

Denne skønne kraftige sherryprægede Single Malt er lagret i mere end 12 år på en kombination af de fineste spanske sherryfade, der tidligere har været anvendt til de eksklusive sherrytyper Pedro Ximinez og Oloroso.

GlenDronach 12 Year Old "Original" er ikke kuldebehandlet, filtreret eller farvet med karamel. Det er de fineste dråber, blot nedjusteret til 43% alkohol. Det er en sød og cremet dram.

Farven er gylden som rav. Næsen er sød, cremet med toner af vanilje, mørke tørrede frugter og krydderier. I smagen trænger sherryfadlagringen igennem med flere toner af nødder og tørrede frugter. Det er en silkeblød Maltwhisky med en god længde i eftersmagen.

Højlandsdestilleriet GlenDronach er ét af Skotlands ældste, og det kan trække en spændende historisk linje til de allerførste licenser, der blev udstedt til legal destillering i højlandet. Stifteren af GlenDronach var nemlig James Allardice, der var protegé af den herremand, der var direkte ansvarlig for lovgivningen i 1823. GlenDronach blev bygget få år efter, i 1825, men der har givetvis været produceret whisky på stedet længe inden den officielle registrering, da den første bygning på destilleriets grund er opført helt tilbage i 1771. Det er ”The Glen House”, som stadigvæk i dag ligger højt på grunden og majestætisk overvåger aktiviteterne på hele destilleriet. Bygningen, som har været hjem for flere af destilleriets managers gennem årene, blev oprindelig kaldt Boynsmill, men det blev omdøbt til ”The Glen House” af James Allardice.

1 flaske indeholder 70 cl. – 43% alkohol

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Køge Vinkompagni

Vestergade 20H, 4600 Køge

tlf: 53 87 02 25, mail@koegevinkompagni.dk

koegevinkompagni.dk