Ben Nevis Single Highland Malt 10 år
Ben Nevis Single Highland Malt 10 år - 46% - Skotland
Masser af kraft og intensitet. En klassisk Highland-whisky - oplagt til når du vil se, hvad dette område har at byde på.
Duft
Blomsterbutik, honning, citrusfrugter og flødekaramel.
Smag
Krydret til en start, med overgang til honningsødme. Krydderier og syrlighed giver en varm fornemmelse i munden.
Eftersmag
Lang eftersmag, kraftig stadigvæk af krydderier og mørk chokolade
Generelt
Ben Nevis 10 års er tilbage med et nyt (og noget mere minimalistisk) design. Indholdet har også fået en mindre opdatering – men kun for det bedre.
Resultatet er en krydret og frugtig whisky, der på mange måder perfekt demonstrerer de træk som er karakteristiske for Highland Whisky – masser af frugt tilsat en sjat krydderi. Dermed er det en oplagt flaske at have på hylden, til når du vil demonstrere hvad der adskiller Highland Whisky fra eks. Islay eller Speyside.
Smagsnoter
Ben Nevis er en fantastisk malt, der oser af stolthed og kvalitet. Som Jim Murray sagde til en on-site-tasting: ”Der er en vidunderlig balance i denne malt, som jeg vil vende tilbage til igen og igen!”
Et væld af indtryk møder én i næsen - honning, citrusfrugter og flødekaramel, derudover en duft af blomster og andre planter – leder tankerne hen på en blomsterbutik.
Ved smagen lægger flasken ud krydret, og overgår derefter til en blød honningsødme.
Eftersmagen er dejlig lang, kraftfuld og krydret som mørk chokolade.
Om Ben Nevis
Ben Nevis er et af Skotlands allerældste nuværende destillerier. Det blev grundlagt helt tilbage i 1825, og ligger ved foden af det bjerg, det er opkaldt efter. Ben Nevis (bjerget altså) er med sine 1345 meters det højeste bjerg i hele Storbritannien.
Destilleriet blev grundlagt af ’Long’ John McDonald. Der fik sit kaldenavn på grund af sin (for den tid) usædvanlige højde på 1,90cm.
I dag producerer destilleriet både Single Malt, Blended Malt og Blended Whisky.
1 flaske indeholder 70 cl. - 46% alkohol
Køge VinkompagniVestergade 20H, 4600 Køgetlf: 53 87 02 25, mail@koegevinkompagni.dkkoegevinkompagni.dk |