2022 ULISSE Premium Montepulciano Tenuta Ulisse - Montepulciano d´Abruzzo, Abruzzo, Italien
2022 ULISSE Premium Montepulciano Tenuta Ulisse - Montepulciano d´Abruzzo, Abruzzo, Italien
Abruzzo og Montepulciano-druen
Midtitaliens Abruzzo-region er vidt berømt for sine rødvine på Montepulciano-druen. Tidligere troede man, at druen var identisk med Sangiovese fra Toscana, idet begge druesorter giver vine med en uimodståelig saftig bærfrugt. Siden har man fastslået, at druerne er vidt forskellige, bl.a. fordi Sangiovese-vine formår at bevare deres frugt med alderen, mens Montepulciano-vine holder knapt så godt, men har en lækker umiddelbarhed.
Beskyttet mod varme og ilt
På Tenuta Ulisse har man opfundet en banebrydende vinificeringsmetode, hvormed man kan bevare Montepulciano-druens spektakulære frugt uspoleret i den endelige vin. Metoden går i al enkelhed ud på at beskytte druen mod ilt og varme fra det sekund, den forlader vinstokken. Vingården anvender ikke kemiske hjælpemidler såsom enzymer, kunstgær og syre, og brugen af svovl er reduceret til et absolut minimum.
Høst om natten
Druerne høstes om natten, når temperaturen er lavest. Høsten fragtes i små portioner med lynhast til vingården, hvor druerne håndsorteres nøje. Herpå afstilkes druerne og nedkøles på få minutter til omkring frysepunktet. Når mosten har trukket farve og kraft af drueskindene, presses druerne i en vacuum-presse, som presser mosten ud ved hjælp af undertryk. Efterfølgende gæres vinen ud ved lav temperatur.
Ulisse PREMIUM Montepulciano d’Abruzzo
Også Premium Montepulciano d’Abruzzo fra Ulisse er fremstillet uden fadlagring på træ, så den dufter og smager ene og alene af Montepulciano-druen, når den får lov til at udfolde sin fulde pragt. Der er blot anvendt det allerbedste druemateriale fra marker med et væsentligt lavere høstudbytte. Duften er eksplosivt frugtig med noter af solmodne blåbær og (danske) jordbær, godt støttes af rose og viol. Smagen er imponerende og fortryllende rig og fyldig, pakket til bristepunktet med den skønneste bærfrugt. Nydes af rummelige glas op til fem år fra høståret. Server ved 16-18 grader og i store glas kun kvart fyldt.
1 kolli indeholder 6 flasker á 75 cl. – 14% alkohol
Køge VinkompagniVestergade 20H, 4600 Køgetlf: 53 87 02 25, mail@koegevinkompagni.dkkoegevinkompagni.dk |