-28%

Metaxa 5 Stjernet - Brandy - Grækenland

179,00 DKK 249,00 DKK (spar 70,00 DKK)

Metaxa 5 Stjernet - Brandy - Grækenland

Den nøjagtige opskrift på Metaxa, som stammer tilbage fra 1888, er en velbevaret hemmelighed den dag idag. Den består af en blanding af brandy, krydderier og vin. Processen bag er forholdsvis lang: i første omgang dobbeltdistilleres en række forskellige vine, og distillatet opbevares i kældre på små nye, franske fade. Disse har mindre porrer end de amerikanske, hvilket forhaler udvekslingen mellem fadaromaen og vinen og giver dermed et mere forfinet og raffineret produkt. Nogle af distillaterne flyttes til større fade på 3 kubikmeter for at modne yderligere. Disse anvendes som krop i det endelige blend. Modningsperioden kan være alt mellem 3 år (3 Stjerner) og 30 år (Grand Reserve).

Anden del af processen foregår parallelt hermed: vin på moscato druer modner næsten 2 år i brugte Metaxa fade. Vinen opnår derved en mørk karamel farve med en rig aroma af tørrede frugter, lavendel, hvide roser og forskelligere krydderier, som er karakteristisk for moscato druen. Smagen er rig og sød. Tredje del af processen er den bedst bevarede hemmelighed, og kun få personer i firmaet kender den præcise fremgangsmåde og den nøjagtige opskrift. Først blandes et mix af forskellige krydderier og distilleret vand. Rosenblade, krydderier og urter blandes efterfølgende i.

Det endelige mix har en meget kompleks og aromatisk karakter med duft af rose, peber, laurbærblade, kanel og muskatnød. Blandingen får herefter lov at udvikle sig i mindst 6 måneder. Afslutningsvis køles den ned til minus 6 grader i 48 timer og filtreres. Til sidst blandes de 3 delkomponenter således, at det endelige produkt altid vil have samme kvalitet, smag, farve og aromaer. Det betyder selvfølgelig en justering af farven, balancering af alkoholen og – hvis nødvendigt – en tilføjelse af lidt ung moscato vin for at afrunde smagen.

Metaxa kommer som 6 forskellige typer: 3 stjerner, 5 stjerner, 7 stjerner, 12 stjerner, Grand Reserve og Private Reserve.Antallet af stjerner angiver det antal år, blendet har modnet på fade. Den store forskel på fx 3 og 5 stjerner er, at sidstnævnte er betydeligt tørrere i smagen, hvilket også fremhæver alkoholen.

1 fl. indeholder 70 cl. - 38% alkohol

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Køge Vinkompagni

Vestergade 20H, 4600 Køge

tlf: 53 87 02 25, mail@koegevinkompagni.dk

koegevinkompagni.dk