Amázzoni Gin, Brasilien - 42% - Guldmedalje
Amázzoni Gin, Brasilien - 42% - Guldmedalje
AMAZZONI GIN
Er en klassisk og kompleks gin. Opskriften er helt unik. Amazzoni Gin er et mix af klassiske engelske botanicals og nye botanicals fra Brasilien og Amazonas regnskoven.
Flere af ingredienserne er ikke før set i gin. Fx. Maxixe: En brasiliansk syrlig agurk. Brazilian Nut: Paranødder. Cipó-Cravo: En lian der også bruges til te. Økologiske kakaobønner.
Duften i Amazzoni Gin er en frisk blanding af enebær og krydderier.
I det første nip finder du urter og blomster på en fin bund af enebær.
Gin’en slutter af med en sprudlende og elegant smag af citrus og blomster, der giver dig lyst til endnu et sip.
AMAZZONI GIN Botanicals: Enebær, Koriander, Laurbærblade, Maxixe-Agurk, Brazilian nut (Paranød), kakaobønner, Cipó Cravo (Lian), Brasiliansk pink peber, Citron, Mandarin, Victoria Amazonica (Kæmpeåkande).
AMAZZONI GIN’s Destilleri ligger smukt i byen Paraíba Valley i staten Rio de Janeiro omgivet af kejserlige palmer, floder og marker. Et helt lille paradis. Destilleriet holder til i en gammel nedlagt kaffefarm og er Brasiliens første eksklusive gindestilleri og det største i Latinamerika, der laver håndlavet gin.
I 2018 vandt de prisen som verdens bedste destilleri for håndlavet gin – World’s Best Craft Producer ved World Gin Awards i London. Den flotte flaske med grønligt skær er produceret af genbrugsglas.
Garniture:
Stjernefrugt, lime, kokosvand, eller en strimmel citronskal.
1 flaske indeholder 70 cl. - 42% alkohol
Køge VinkompagniVestergade 20H, 4600 Køgetlf: 53 87 02 25, mail@koegevinkompagni.dkkoegevinkompagni.dk |