Venta del Puerto No. 1 2- Selection Especial - Spanien
Venta del Puerto No. 12 - Selection Especial - Spanien 2018 er en kraftig, cremet og fed spanier, som er fremstillet på Cabernet Sauvignon, Tempranillo, Syrah og Merlot. Dyb rubin, næsten sort i kernen. Duften er intens, kompleks og fint udviklet med blommer og sorte kirsebær samt toner af honning, grønne blade, en smule læder og med let røget fadkarakter.
Smagen er rig med fløjlsbløde tanniner og i flot balance. Kompleks og pænt udviklet med moden frugt og en lang eftersmag, med elegante antydninger af ristet eg.
Vinen har fået 12 måneder på ny, amerikansk eg.
Vinen passer perfekt til lidt mere elegante retter med lam, oksekød, vildt, gerne grillet, smagfulde tapas samt kraftige oste. Lad gerne kødets karakter træde tydeligt frem, sådan at vinen kan fungerer som eksklusivt krydderi. Vinen har rigtig godt af dekantering før servering.
En kasse indeholder 6 flasker af 75 cl. 14% Alkohol.
Vinen fås også i gaveæske med 2 flasker af 75 cl. 14% Alkohol.
Køge VinkompagniVestergade 20H, 4600 Køgetlf: 53 87 02 25, mail@koegevinkompagni.dkkoegevinkompagni.dk |