-20%

Sabino Garnacha - Bodegas Los Tinos - Tierra de Castilla, Spanien

59,95 DKK 75,00 DKK (spar 15,05 DKK)

Sabino Garnacha - Bodegas Los Tinos - Tierra de Castilla, Spanien

Los Tinos winery – ejet af legendariske Vivanco, Rioja

Familien bag det imponerende Vivanco navn i Rioja, ejer også spændende vinejendomme i andre områder af Spanien. I Castilla er navnet Los Tinos, hvor ejendommen er beliggende i den østlige del af Castilla plateauet. Vinmarkerne ligger mellem dalene Júcar og Cabriel og de gamle vinstokke nyder udsigten fra 600 til 1.100 meter over havet. Jordbunden er veldrænet og med store mængder småsten og kalk. Ansvaret for vinifikationen er lagt i hænderne på Azucena Hervella, som også har det overordnede ansvar for Vivanco i Rioja. På Los Tinos arbejder hun tæt sammen med et lokalt team, der hvert år skaber hamrende gode vine til prisen på druerne Verdejo, Viura, Garnacha og Tempranillo. Det hele høstes med hånden.

 Garnacha – Saftig og letløbende

Garnacha er især  udbredt i regionerne Aragon, Catalonien, Navarra og Rioja. Den trives i varme, tørre klimaer og er kendt for at producere vine med højt alkoholindhold og intens frugtkarakter. Det er en drue som laver charmerende vine med noter af røde frugter som jordbær, hindbær og kirsebær er dominerende, ofte med noter af mørke frugter som blommer og brombær. Den kan have krydrede toner, der minder om hvid peber og lakrids. Garnachavinene har typisk en blød og rund mundfornemmelse, med moderate tanniner og en forholdsvis høj alkoholprocent, hvilket giver en varmende følelse. Generelt er Garnachavine tilgængelige og letdrikkelige, ofte med en god balance mellem frugtighed og krydret kompleksitet.

Sabino Garnacha

Druerne til denne 100 % Garnacha høstes primo september og gærer i rustfri, temperaturregulerede tanke, hvorefter vinen ligger i 4 måneder på drueskindet ved lave temperaturer. På næsen giver den rene, røde uspolerede frugt en sund appetit på en slurk og smagen følger op med masser af appeal med friskhed, en smule spice og en masse røde frugter med lidt dybere, mørke toner oveni. Måske lidt lakrids..? Der er en smule tannin, men den er moden og du mærker den næsten ikke. Denne vin er et smukt og meget prisrimeligt eksempel på en stil der vinder kraftigt frem hos danske forbrugere i disse år. Elegant i udtrykket, men alligevel intens og meget appetitlig. En rødvin der ikke overskygger og dominerer maden, men spiller sammen med den.

Etiketterne er en hyldest til alle de lokale ildsjæle der igennem årti efter årti, har passet alle de gamle Los Tinos vinstokke i Castilla’s højder. Uden dem ingen Sabino Garnacha.

1 kolli indeholder 6 flasker – 13% alkohol

 

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Køge Vinkompagni

Vestergade 20H, 4600 Køge

tlf: 53 87 02 25, mail@koegevinkompagni.dk

koegevinkompagni.dk