Kongemjød Nr. 3 – Sven Tveskæg

185,00 DKK

Bemærk: Jule- og Nytårsvin kan ikke nå at komme frem nu.
Vi sender derfor først igen d. 06. januar.
Rigtig glædelig jul og godt nytår.

Kongemjød Nr. 3 – Sven Tveskæg

Frisk, syrlig og med mjødurt

Sven er for os den nordiske krigskonge, som i modsætning til sin far ville tilbage til de gamle dyder med vikingetogter og nordisk selvbevidsthed.
Samtidig har han været en hidsig og aggressiv herre. Vi valgte i vores fortolkning at fokusere på Svens stræben efter de gamle dyder.

Derfor fandt vi tilbage til vores hellige urt, mjødurten, som har været brugt til mjød helt tilbage til bronzealderen. En gammel nordisk urt som vi elsker at bruge på Mjødgård.
For at give kongemjøden lidt syrlighed ”vrede” og noget skarpt som Svens sværd, valgte vi slåen, som også har vokset her i vikingetiden. Sammensætningen af det sure slåenbær, som giver mjøden et tørt og syrligt udtryk, og den søde krydrede mjødurt, har givet en kongemjød, vi virkelig synes har karakter.

Sven Tveskæg er en halvsød mjød, på trods af en meget intenst sød aroma, er smagen langt mildere da sødmen er tempereret af intens frugtig syre og en tannisk bitterhed. Den er den mindst fyldige i kongeserien og har et langt mere råt og rustikt udtryk end sine forgængere. Svens mjød er frisk, syrlig og med en dejlig eftersmag af den velkendte mjødurt, som hænger ved i munden.

Serveringsforslag

Den høje syre og bitterhed i Sven Tveskæg gør den brugbar til salte retter på trods af at dens intense sødme. Meget salte og fede kødretter, som konfiteret svin og flæskesvær er dens bedste kombination i det salte køkken, mens syrlige, men tunge, desserter som traditionelle æblekager, æbletærter eller desserter lavet på efterårsbær er dens bedste venner iblandt desserter.

Glas

Sven Tveskæg skal helst serveres i glas som fremhæver dens sødme; portvinsglas og tulipanglas giver den bedste oplevelse af mjøden.

1 flaske indeholder 50 cl. - 12% alkohol

 

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Køge Vinkompagni

Vestergade 20H, 4600 Køge

tlf: 53 87 02 25, mail@koegevinkompagni.dk

koegevinkompagni.dk