-20%

Sabino Verdejo - Bodegas Los Tinos - Tierra de Castilla, Spanien

59,95 DKK 75,00 DKK (spar 15,05 DKK)

Sabino Verdejo - Bodegas Los Tinos - Tierra de Castilla, Spanien

Los Tinos winery – ejet af legendariske Vivanco, Rioja 

Familien bag det imponerende Vivanco navn i Rioja, ejer også spændende vinejendomme i andre områder af Spanien. I Castilla er navnet Los Tinos, hvor ejendommen er beliggende i den østlige del af Castilla plateauet. Vinmarkerne ligger mellem dalene Júcar og Cabriel og de gamle vinstokke nyder udsigten fra 600 til 1.100 meter over havet. Jordbunden er veldrænet og med store mængder småsten og kalk. Ansvaret for vinifikationen er lagt i hænderne på Azucena Hervella, som også har det overordnede ansvar for Vivanco i Rioja. På Los Tinos arbejder hun tæt sammen med et lokalt team, der hvert år skaber hamrende gode vine til prisen på druerne Verdejo, Viura, Garnacha og Tempranillo. Det hele høstes med hånden.

Verdejo – vinder popularitet

Vine på Verdejo druen er de seneste år blevet mere og mere populære og det er på grund af umiddelbarheden, anvendeligheden og den forfriskende stil. Hertil kommer at vine på Verdejo druen ofte er prisrimeligere end andre mere fashionable druer. Det er en hvidvin oppe på tå og en vin der spiller til alt det lette og elegante mad du serverer hen over foråret og sommeren. Sabino Verdejo Druerne til denne 100 % Verdejo høstes sidst i august eller primo september og gærer i rustfri, temperaturregulerede tanke, hvorefter vinen ligger i 3-4 måneder på drueskindet ved lave temperaturer.

Sabino Verdejo

er forfriskende sprød, frisk, frugtig og aromatisk. Den spiller på det grønne og måske du kan finde et strejf Sauvignon Blanc i glasset. Både i næsen og i smagen er det lime og citron der dominerer og frisker, men du kan også finde grapefrugt, fennikel og citronblomst.

Etiketterne er en hyldest til alle de lokale ildsjæle der igennem årti efter årti, har passet alle de gamle Los Tinos vinstokke i Castilla’s højder. Uden dem ingen Sabino Verdejo

1 kolli indeholder 6 flasker – 12,5% alkohol

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Køge Vinkompagni

Vestergade 20H, 4600 Køge

tlf: 53 87 02 25, mail@koegevinkompagni.dk

koegevinkompagni.dk