-17%

2024 Plus & Minus Pinot Noir - Australien - Alkoholfri

99,00 DKK 119,00 DKK (spar 20,00 DKK)

2024 Plus & Minus Pinot Noir - Australien - Alkoholfri

Fourth Wave Wine

En gruppe af vinmagere og ønologer har skabt Fourth Wave Wine, der har specialiseret sig i at producere australsk velsmag det er til at betale. For nogle år siden blev de udfordret af at de ikke kunne finde drikkelige vine uden alkohol og satte et projekt i søen for at løse det. Resultatet er den præmierede PLUS & MINUS serie, der omfatter en appetitlig Blanc de Blancs sparkling, en forfriskende og livlig Pinot Grigio, denne seriøst dejlige Pinot Noir samt en flot bygget Shiraz. Alle disse vine har mindre end 0,5 % alkohol, så skal du køre hjem, vil du være helt frisk når børnene vågner klokken 5 om morgenen, er du til arbejdsfrokost, er du gravid eller vil du ”blot” helst undgå alkohol, så prøv PLUS & MINUS serien .

Australien – et perfekt vinland

Vinstokkene elsker Australien. Her er varmt og tørt og risikoen for frost om foråret er minimal, hvilket betyder, at der kan høstes sunde druer i perfekt moden stand. Når man skal ”befri” vinen for dens alkohol, er det vigtigt at vinen har en sund struktur og er rig på aroma. På toppen af dette er australske vinmagere og ønologer blandt verdens mest innovative, så derfor lykkes Australien supergodt med alkoholfri vine.

Hvordan er denne alkoholfrie vin produceret

Grundlaget for PLUS & MINUS alkoholfrie vine er kernesunde druer fra South Australia, som vinmager Corey Ryan vinificerer konventionelt og lader gennemgå fuld gæring, så alle dufte og aromaer og hele vinens struktur er perfekt. Med dette dejligt vinøse grundlag benyttes en nænsom ”destillation” med vakuum og lavt tryk for at separere alkoholen fra vinen. Hele processen indeholder 25 trin og til slut tilsættes et naturligt koncentrat af drueskindet fra de samme druer og marker. Det gør denne vin ekstra rig på de beviseligt gode antioxidanter og vinens duft, smag og krop er helt usædvanligt tæt på vine med naturligt alkoholindhold.

Pinot Noir Plus & Minus – mindre end 0,5 % alkohol

De fleste kan nok finde en god alkoholfri hvidvin, men blandt de røde er der langt mellem det drikkelige. Derfor er denne flotte Pinot Noir blandt de vine vi er allermest glad efor at kunne præsentere. Denne Pinot Noir har rigtig Pinot Noir karakter på næsen med modne røde frugter og ganske enkelt lutter velsmag. Smagen leverer i flot balance og med god længde og giver appetit på et glas mere. Vinen er ikke for kraftig, men dejligt raffineret og bør serveres mellem 16 & 18 grader af store glas, som fremmer de delikate Pinot Noir aromaer. Klart blandt de absolut allerbedste alkoholfrie (mindre end 0,5 %) rødvine vi har smagt (og vi har smagt MANGE).

1 flaske indeholder 75 cl. - mindre end 0,5% alkohol

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Køge Vinkompagni

Vestergade 20H, 4600 Køge

tlf: 53 87 02 25, mail@koegevinkompagni.dk

koegevinkompagni.dk