Croft Tawny 20 år - Trækasse
Bemærk: Jule- og Nytårsvin kan ikke nå at komme frem nu.
Vi sender derfor først igen d. 06. januar.
Rigtig glædelig jul og godt nytår.
Croft Tawny 20 år - Trækasse
93 point & ★★★★★ - Din Vinguide 2025: "Mørk og fyldig med mahogny noter, svesker og hasselnød. En flot dybde og masser af intensitet. Meget tro mod 20 års kategorien."
18,5/20 point - Forlaget-smag.dk: "Den er typisk britisk i stil med frugt, power og råstyrke. Der er lidt lakrids og tørrede krydderurter i smagen, ingen røg, ingen påfaldende sødme, men muskler og konsekvens. Det er en beslutsom 20-Års, den har sin stil og sin selvsikkerhed, og den vakler ikke. Den er også ren og robust og hellere klar til ostebordet end til kagebordet."
Croft Family Port Shippers – ældste Portvinshus
Grundlagt i 1588 og dermed det ældste originale Portvinshus. Hjørnestenen i den høje kvalitet hos Croft er den enestående Quinta da Roêda, en af de fineste ejendomme i Douro dalen og anerkendt som juvelen blandt de mange Quinta’s. Vinene fra denne fantastiske ejensom, som er hjem for nogle af de absolut ældste vinstokke i Duoro dalen, er rygraden i Croft’s højt scorende Vintage Port.
Selvom Croft emmer af de mere end 400 års historie, så hæmmer traditioner ikke Croft, der stadig er kendt for sin pionerånd. Den kom senest til udtryk, da Croft producerede den første Rosé Portvin. Croft er stadig et familiehus, dedikeret til at skabe de allerbedste Portvine. Lige fra de kraftfulde Reserve Ports, til de delikate Tawny Ports og til de ikoniske Vintage Ports.
Croft – en del af The Flatgate Partnership
Alle Croft’s vine er siden 2001 produceret af legendariske David Guimaraens fra The Flatgate Partnership, der er en sammenslutning af højtprofilerede, traditionsrige, familieejede portvinshuse og som også rummer Taylor’s Port og Fonseca.
Croft sublime 20 Years Old Tawny Port
Denne sublime Croft 20 Years Old Tawny Port er sammensat af portvin fra de allerbedste bedste 630 liters træfade. Da Croft ikke producerer 30 Years Old Tawny Port, får du altså her den ypperste Tawny Croft kan skabe. Alt er lagret i minimum 20 år og skruet sammen så denne 12 Years Old Tawny Port fremstår som en ægte Croft fra øverste hylde. Farven er klar lys rav med en smuk okker kant. Næsen er et fyrværkeri af kompleksitet med blandt andet nødder og moden figen i smagen. Det hele er formfuldendt silkeblødt og du vil opdage at eftersmagen er helt utroligt nuanceret og lang. Croft 20 Years Old Tawny Port behøver ikke dekantering og skal endelig IKKE nydes af for små glas, for ellers får du ikke fuldt udbytte af den.
Vinen er fantastisk som et lille måltid i sig selv, men også fabelagtig til desserter med f.eks. mandler, bærfrugter eller mørk chokolade. Du kan sagtens nyde vinens forførende kvaliteter og rigdom over en periode på op til 2-3 måneder, blot du sætter den i køleskabet. Server ved 12-16 grader.
1 flaske indeholder 75 cl. - 20% alkohol
Køge VinkompagniVestergade 20H, 4600 Køgetlf: 53 87 02 25, mail@koegevinkompagni.dkkoegevinkompagni.dk |