Populær
-24%

LA Cetto - Petite Sirah - Private Reserve - Mexico

129,00 DKK 169,00 DKK (spar 40,00 DKK)

LA Cetto - Petite Sirah - Private Reserve - Mexico 2019

De charmerende vine fra Mexico har overrasket mange herhjemme. Priserne er mere end rimelige og kvaliteten er høj . 100% Petite Sirah - ingen sammenhæng med Syrah! - har fået 18 måneder på amerikansk eg og yderligere 12 måneder på flaske. Private Reserve Petite Sirah er en virkelig charmerende vin. I glasset står den nærmest blæksort, og kombinationen af tunge og søde frugter samt et udtalt krydret udtryk giver en vin, der virkelig taler til hjertet på mange vinelskere i Danmark. Perfekt til markante og intense kødretter og stærke oste. Bør nydes ved ca. 18 grader.

En kasse indeholder 6 flasker. af 75 cl.  13,5% Alkohol.

* LA Cetto blev kåret som "Winery of The Year 2014" v/ New York Int. Wine Competition 2014 og i 2006 blev de kåret som Årets Winemakers i Sydamerika”.

Mexico er nok et nyt vinland for de fleste danskere, men nybegyndere er de bestemt ikke! I 1525 dikterede den spanske Guvernør af Mexico, at der skulle plantes vinstokke i denne nyerobrede koloni. Det blev så stor en succes, at Kongen af Spanien i 1595 måtte stoppe nyplantninger, da han frygtede landet ville blive selvforsynende med vin! Dette forbud eksisterede i mere end 150 år og hæmmede de indtjeningsmuligheder, der lå for mexicanerne i produktionen af vin. Mexico var spansk koloni i 300 år mellem 1521-1821.

Rent faktisk ligger de ældste vingårde i hele det ”amerikanske” område (gældende for både Nord-, Syd- og Mellemamerika) i Mexico. De bedste mexicanske distrikter ligger i Baja i California - i forlængelse af det amerikanske Californien. Her ligger da også vinhuset L. A. Cetto. Firmaet blev etableret i 1926 af den italienske immigrant, Angelo Cetto. I dag er det 3. generation, der driver det prestigefyldte vinhus, som i dag har status som Mexicos i særklasse bedste producent.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Køge Vinkompagni

Vestergade 20H, 4600 Køge

tlf: 53 87 02 25, mail@koegevinkompagni.dk

koegevinkompagni.dk

spacer