Châteauneuf-du Pape - Mas de Boislauzon - Cuvée du Quet - Rhone
Châteauneuf-du Pape - Mas de Boislauzon - Cuvée du Quet - Rhone 2016 Druerne kommer fra mere end 80 år gamle udvalgte vinstokke fra 3 unikke lieu dits. Som herfra giver nærmest hysterisk lave udbytter og følgelig super koncentreret vin til den helt lange bane. I 2016 udgøres blendet af 80% Grenache og 20% Mourvèdre. Druerne afstilkes, gæres ved hjælp af naturgær, gennemgår en lang maceration lagrer efterfølgende 1½ år på en blanding af beton og barriques.
Cuvée d Quet er duftmæssigt tætpakket med dyb, mørk frugt med Mourvèdre's 'non-fruity' indspark fra 'the dark side'. Smagen har enorm intensitet og fylde med tydelige mørke kirsebær, blommer, garrigue og mineralske noter. Eftersmagen har enorm længde, men mangler endnu den modne vins dybe kompleksitet. Vinen virker således endnu meget ung, men kompositionen er aldeles fremragende med moden og supersund frugt, fast syre og præsente, men modne tanniner. Med ekstra år på bagen vil Grenache's sødmefuldhed dominere mere og Mourvèdre's strukturelle komponent vil opleves mindre fast.
Skal vinen nydes i dens ungdom, bør den iltes ekstremt godt. Nydes sammen med et godt stykke oksekød eller lammekød, gerne grillet.
En kasse indeholder 6 flasker af 75 cl. 15,5% Alkohol.
Køge VinkompagniVestergade 20H, 4600 Køgetlf: 53 87 02 25, mail@koegevinkompagni.dkkoegevinkompagni.dk |