Buffalo Trace - Kentucky - Bourbon
Buffalo Trace Distillery hed førhen Acient Age - men uanset navneændringen, så er det stadig en helt enestående Bourbon der kommer fra dette destilleri som ligger på det gamle bøffelspor - deraf navnet. Næsen har en stor aroma, med masser af krydderi, blide vaniljetoner og sød mint. Smagen er nærmest af brølende sødme efterfulgt af vaniljerig eg. Majsen er "tyk" og ryen titter frem i baggrunden. Eftersmagen tørrer ud i munden, men rugen kommer igen og giver ekstra længde og hints af lakrids.
En kasse indeholder 12 flasker af 70 cl. 40 % Alkohol.
Næsen skriger af skarp rug karakter henover et komplekst lag af majs, citrus og eg. Smagen er formidabel med en blød, olieret fornemmelse i munden hvor majsen opsuger prikkende rug og krydderier. Eftersmagen er sød, stadig olieret som fløde karamel. Rugen titter frem igen og kæmper til det sidste med majsen. Jeg forguder simpelthen denne whiskey, balancen er perfekt mellem majs og eg, men også det bitter søde er der harmoni imellem. Rug indholdet tilføjer stor farve og kompleksitet. En af verdens whiskey juveler!? The Beverage Tasting Institute, Chicago som smager sig igennem alverdens spiritus har givet Buffalo Trace 90/100. En bourbon som sætter standarden for god amerikansk bourbon, og så er den fair til prisen.
![]() |
Slagelse VinKompagniMiddelfartvej 2, 4200 Slagelsetlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dkslagelsevinkompagni.dk |