Krenkerup - Keller Bier
Krenkerup - Keller Bier
Øllen er en undergæret lagerøl med et naturligt fint diset udtryk i glasset og en smuk lys, gylden farve.
Den er rund og læskende med en frisk maltprofil og tæt hvidt skum. Smagen er velbalanceret og forfriskende.
Den dufter af gode råvarer, og især den karakteristiske duft af malt fornemmes i næsen sammen med noter af gær.
Krenkerup Kellerbier går perfekt som tørstslukker, til gode grillede pølser eller til andre former for grillmad i sommervarmen.
Nyd denne ufiltreret og tørstslukkende pilsnertype med en mild
humlebitterhed. Den lidt lavere alkoholprocent (Alk. 4,4 % vol.) gør den ekstra oplagt til en hyggelig stund i sommersolen.
En flaske indeholder 50 cl. - 4,4 % alkohol.
Prisen er incl. pant på kr. 1,-.
I smukke omgivelser på Lolland ligger Krenkerup Bryggeri lidt uden for Sakskøbing. Her laver de velsmagende kvalitetsøl på rene råvarer. Øl fra Krenkerup Bryggeri er uden tilsætningsstoffer, men med masser af passion og historie. De brygger hovedsageligt efter den særlige brygningsmetode Reinheitsgebot, hvilket stiller store krav til råvarerne. Krenkerup Bryggeri benytter byg fra egne marker og anvender ingen konserveringsmidler – heller ingen E-numre, tilsatte enzymer, farve eller ekstra sukker.
Bryggeriet er en moderne del af det historiske Krenkerup Gods, der over de sidste 650 år er gået i arv gennem generationer. Siden 2008 har man brygget ærlig, traditionel og prisvindende kvalitetsøl i det gamle kornlager. I 2008 blev den første bryg sat over, og siden da er det blevet til flere forskellige varianter.
Krenkerup Bryggeri er i den grad et besøg værd. Hele året kan besøgende opleve deres hyggelige traktørsted i godsets smukke gamle kornmagasin. Direkte i forlængelse af bryggeriet serverer de friskbrygget fadøl og lette anretninger og her er masser af hyggelig stemning. Du kan ofte se brygmesteren i aktion og altid nyde de naturskønne omgivelser. Krenkerup Traktørsted er stedet for godt selskab og hyggeligt samvær for både lokale og besøgende i området. Hele året bliver der inviteret indenfor, og der arrangeres ofte rundvisninger og smagninger i de unikke omgivelser.
For mere information, besøg dette produkts hjemmeside.
![]() |
Slagelse VinKompagniMiddelfartvej 2, 4200 Slagelsetlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dkslagelsevinkompagni.dk |