Krenkerup årgangs Juleøl 2023
Krenkerup årgangs Juleøl 2023
Hvert år brygger Krenkerup en ny årgangsjuleøl - der er ikke tilsat noget og med lidt lavere alkohol end mange andre juleøl.
Årets årgangsjuleøl 2023 er en Munich Dunkel, en undergæret traditionel tysk øltype med maltfyldig krop og sødmefyldte noter af karamel. Kastanjebrun og velafbalanceret - skabt til julen 2023
En flaske indeholder 50 cl. - 4,9 % alkohol.
Prisen er incl. pant på kr. 1.
I smukke omgivelser på Lolland ligger Krenkerup Bryggeri lidt uden for Sakskøbing. Her laver de velsmagende kvalitetsøl på rene råvarer. Øl fra Krenkerup Bryggeri er uden tilsætningsstoffer, men med masser af passion og historie. De brygger hovedsageligt efter den særlige brygningsmetode Reinheitsgebot, hvilket stiller store krav til råvarerne. Krenkerup Bryggeri benytter byg fra egne marker og anvender ingen konserveringsmidler – heller ingen E-numre, tilsatte enzymer, farve eller ekstra sukker.
Bryggeriet er en moderne del af det historiske Krenkerup Gods, der over de sidste 650 år er gået i arv gennem generationer. Siden 2008 har man brygget ærlig, traditionel og prisvindende kvalitetsøl i det gamle kornlager. I 2008 blev den første bryg sat over, og siden da er det blevet til flere forskellige varianter.
Krenkerup Bryggeri er i den grad et besøg værd. Hele året kan besøgende opleve deres hyggelige traktørsted i godsets smukke gamle kornmagasin. Direkte i forlængelse af bryggeriet serverer de friskbrygget fadøl og lette anretninger og her er masser af hyggelig stemning. Du kan ofte se brygmesteren i aktion og altid nyde de naturskønne omgivelser. Krenkerup Traktørsted er stedet for godt selskab og hyggeligt samvær for både lokale og besøgende i området. Hele året bliver der inviteret indenfor, og der arrangeres ofte rundvisninger og smagninger i de unikke omgivelser.
For mere information, besøg dette produkts hjemmeside.
![]() |
Køge VinkompagniVestergade 20H, 4600 Køgetlf: 53 87 02 25, mail@koegevinkompagni.dkkoegevinkompagni.dk |